team

We are helped quite considerably by those of you who are not just standing up for the truth, but getting out and about to spread it far and wide.

SaLuSa 11-January-2012

Friday, October 28, 2016

Dansk -- Mike Quinsey, 28. oktober 2016


Mike Quinsey – Kanaliserer sit Højere Selv – 28. oktober 2016

Forandringerne går godt og efterhånden som de får godt greb, så mindskes de mørke kræfters magt, så meget, at de bliver forvirrede og ude af stand til at kontrollere begivenhederne som før. Under alle omstændigheder tillades de kun en vis grad af frihed til at fortsætte med deres plan for verdensherredømme. Det vil ikke lykkes for dem, da de sidste tider allerede står skrevet og Lysets sejr er uundgåelig og sikker. Den periode, I nu er i, er fuld af potentielle forandringer, der alle fører til at opløfte Menneskeheden og til deres plads i den Nye Tidsalder. Scenen er sat og det er kun et spørgsmål om tid, før de, der er ansvarlige for at udsende nyhederne, vil føle sig tvunget til at begynde at give jer sandfærdige reportager. Sandheden kan ikke holdes nede meget længere og når de, der står i vejen, er fjernet, vil dage med sandfærdige reportager dominere.
Der kan være nogle af jer, der lever jeres liv med at bringe Lyset ned på Jorden, som ikke har hørt om David Wilcock. Han er en Mester, der effektivt fører de af Lyset mod afslutningen, så de med den kommende Nye Tidsalder og afslutningen på den gamle Tidsalder kan være sikre på at stige op. Hans arbejde er så vigtigt for Menneskeheden, at han er fuldt beskyttet, mens han giver jer stort set ikke-fortalte oplysninger om den større Sandhed. Hans større afsløringer er om sandheden om liv uden for Jorden og langt ude i Rummet. David går i spidsen for Lysarbejderne, så de er klar over de mange livsformer i jeres Univers. Til gengæld vil de være i stand til at videregive oplysningerne på et senere tidspunkt, så når de af Lyset dukker op på Jorden, vil I allerede have et vist kendskab til deres hensigter.
Opstigning er på ingen måde enestående, men som mange af jer allerede er klar over, er det for dem, der er i gang med det, en meget speciel opløftelse, idet Mennesket stiger op i deres fysiske kroppe. De indstrømmende energier har allerede en effekt og hver eneste sjæl er i større eller mindre grad påvirket. De, der allerede er klar over, hvad der sker, kan tage det i stiv arm, men for dem, der finder det svært, kan det være forvirrende. Men vær ikke bekymrede, da opløftelse, tilsigtet, er en langsom proces, så det ikke tager magten fra jer. Som I må være klar over nu, vil de, der ikke kan stige længere op, på et eller andet tidspunkt tage en anden vej, der passer til deres behov.
Spændende tider kommer snart, hvilket vil glæde jer, medmindre I finder dem vanskelige at forstå. Stort set alt, hvad I er velkendt med, vil ændre sig til det bedre og hurtigt føre jer ind i en fremtid, ulig noget I hidtil har oplevet. Mange sjæle, der har gået vejen før jer, vil hjælpe jer med at indtage jeres plads blandt dem, der er gået foran jer. De er jeres brødre og søstre og de afventer ivrigt jeres hjemkomst, da I vil blive fejret og anerkendt for den store tjeneste, I har udført for resten af Menneskeheden. Husk, at da I indvilligede i at stige ned til de lavere vibrationer, vidste I, hvad der lå forude og de mange udfordringer, I ville støde på. I er så meget desto større på grund af det og jeres erfaringer vil hjælpe mange andre, der vil følge efter.
For alle de, der er bevidste om deres skæbne og udvikler sig mod fuldendelse, ved, at denne tid er jeres vej ud af dualitet. Enhver anstrengelse, I lægger i, vil være det hele værd og placere jer solidt på vejen til fuld Galaktisk vækst. I begynder allerede at indse, at I har meget mere at forstå og at det kun er de lavere vibrationer, der har holdt jer tilbage. Det gør jeres fremskridt til en vidunderlig præstation, selvom jeres bevidsthedsniveau stadig udvikles og I er på vej til fuld bevidsthed. Ikke længere vil I blive holdt i en falsk og uvirkelig virkelighed og de afsløringer, der skal komme, vil hjælpe jer med hurtigt at rykke jer ind i en mere realistisk situation.
På grund af den variation, Jorden består af, er det en af de smukkeste planeter i Universet. Men var det ikke for Menneskets handlinger, ville det i sandhed være Edens Have, men Mennesket har drevet rovdrift på dens skønhed og bevidst ødelagt den. I behøver kun at se på skønheden i blomstervældet, der findes på Jorden, for at værdsætte skabelsens vidundere. Betragt derefter de mange arter af dyr, der vandrer på den, for at erkende, at Guds hånd er i alt, der har liv. Mennesket har også skabelsens gave, men har stort set manglet idealerne og fremsynet, der er nødvendige for at skabe varig skønhed. Alt dette vil ændre sig i den nærmeste fremtid, når I stiger op i de højere dimensioner.
Et eller andet sted inden i hver sjæl er påskønnelsen af skønhed, men mange har tilladt sig selv at sænke vibrationerne og har fokuseret på det, der er uønsket. I vil se de højere udtryk, når den første By af Lyset meget snart manifesterer sig i Sedona, USA. Den er der, usynlig, undtagen for dem, der er af de højere vibrationer og blot venter på det rigtige tidspunkt til at manifestere sig helt på Jorden. Det er en gylden By med Healing Centre og vil være åben for dem, der har brug for hjælp og healing. Nogle af jer vil allerede være bevidste om deres eksistens og har læst Genii Townsends bøger om dem. Byerne er blot en af de vidunderlige seværdigheder, I vil se, når den Nye Tidsalder fuldt ud kan manifestere sig.

Vibrationerne på jorden stiger nu og mange sjæle har bemærket forandringerne inden i dem selv. De føler en smuk ro, selv når de, der er omkring dem, er oprørte og deres tilstedeværelse er i sig selv en beroligende energi for alle omkring dem. I er længe blevet rådet til at centrere jer selv og lave en beskyttende energi som den Violette Flamme omkring jeres fysiske krop. Det kan gøres og I vil blive glædeligt overrasket over jeres succes og på grund af jeres indflydelse hjælper I andre til at bevare roen. Det er svært at ændre et helt livs vaner, men det er nu en yderst passende tid med den opløftelse, de højere vibrationer giver jer.
Indtil sandheden om jeres eksistens afsløres sammen med nyheden om de forestående forandringer, bliver I nødt til at stole på jeres Internet, selvom nogle af de mennesker, der rapporterer, simpelthen er Illuminatis brikker og spreder falske oplysninger. Men hvis I holder jer opdateret med nyheder fra websteder, I har identificeret som pålidelige, skulle I være godt informerede. I kan ikke vide alt, så koncentrer jer om de seneste nyheder fra kilder, som vil give en fair og sandfærdig redegørelse for, hvad der foregår. Der er mange, mange Lysvæsener, der står ved jeres side og det er jeres garanti for en sikker rejse mod fuldendelse.
Vær tålmodige og giv tid til, at begivenheder kan manifestere sig, da I ikke behøver bekymre jer, eftersom resultatet vil gøre jer alle glade og I vil være i glæde over omsider at være fri af de begrænsninger, der har hindret jer i at udvikle jer. Jeg forlader jer med kærlighed og velsignelser og må Lyset oplyse jeres dage og vejen mod fuldendelse. Denne meddelelse kommer gennem mit Højere Selv.

I Kærlighed og Lys.
Mike Quinsey.


Website: Tree of the Golden Light
Oversættelse: Margit Villumsen

Friday, October 21, 2016

Dansk -- Mike Quinsey – Kanaliserer sit Højere Selv – 21. oktober 2016



Mike Quinsey – Kanaliserer sit Højere Selv – 21. oktober 2016


Kun få mennesker er klar over, at der i meget lang tid har været en krig i Rummet mellem Illuminatis styrker og Rumvæsener. Illuminati gjorde dette muligt, fordi de omdirigerede billioner af dollars til deres hemmelige Rumprogram. Slagene har fundet sted for at hindre Jorden i at blive fuldstændig overtaget af dem. Hvis det var lykkedes, ville Jorden virkelig være blevet til en Fængselsplanet. Befolkningen ville have været i deres magt, mens de gennemførte deres plan med i stor grad at nedbringe antallet af mennesker på Jorden til et håndterbart antal.


Men selv om kampen endnu ikke er forbi, har Lysets Styrker etableret sig som den førende magt. Det er bare et spørgsmål om tid, før de kan erklære sig som sejrherrer og fjerne de ledende medlemmer af Illuminati. De vil blive anbragt, hvor de ikke længere kan gribe ind i jeres fremskridt mod etablering af den Nye Tidsalder. I æoner af tid har I været ude af stand til at gøre fremskridt, som I ønskede, men snart vil I være i stand til at være frie til at følge jeres egen vej og løfte jer op i de højere dimensioner. Men først er der meget, der skal gøres, for at bringe den Nye Tidsalder i fuldt flow. Med hjælp fra jeres Venner i Rummet kan udviklinger, der har været holdt nede, fortsætte. I vil hurtigt blive ført ind i moderne tider med gratis energi og være selvforsynende. Naturligvis vil mange hjælpere hjælpe jer med at etablere den Nye Tidsalder.


De nødvendige forandringer for at gøre det muligt for jer at komme videre er planlagt og afventer kun det rette tidspunkt til først at gå i gang med valutarevalueringerne. Når det er sket, kan mange projekter begynde, som omfatter uddelingen af det nødvendige udstyr til at gøre jer selvforsynende, hvad energi angår. Naturligvis kan disse forandringer ikke ske natten over, men I vil helt klart blive opløftet over at vide, at starten er gået. På alle stadier vil jeres fremskridt blive overvåget af Højere Væsener og deres tilstedeværelse vil være jeres sikkerhed for, at alt skrider frem som planlagt for hurtigt at føre jer ind i den Nye Tidsalder. Med sådanne udviklinger vil jeres venner i Rummet være i stand til sikkert at besøge jer oftere og være til hjælp, når det ønskes.


Indtil en fri Presse kan reetableres, må I søge efter pålidelige kilder til information. På nuværende tidspunkt er der bevidste forsøg på at forvirre jer ved at udsende falske oplysninger. Men det er sandt at sige, at flere mennesker vågner op til sandheden og ikke så let lader sig narre. Illuminati vil blive tøjlet, men deres håndlangere vil stadig fortsætte med deres egne forsøg på at holde sandheden skjult. Den vil komme ud og ingen tilsløringer overhovedet vil være i stand til at holde den nede. Selv nu får flere mennesker mod til at stå frem for at "fortælle, hvad de ved" og som tiden går vil flere og flere følge i deres fodspor.


Vid, at de mørke aldrig helt har haft det, som de ville have det, det er bare det, at deres handlinger rapporteres mere frem for andre af en Presse, der lever af sensations historier og de "dårlige" nyheder. De virkelige nyheder kontrolleres og indtil der er frihed til at rapportere det, som det virkelig er, vil I aldrig komme til at høre om alle de sande begivenheder, der finder sted på eller uden for Jorden. Når omstændighederne tillader det, vil I hurtigt få faktaene om jeres tid på Jorden og de mange falske historier om jeres historie vil blive rettet. Fordi det er muligt at gå tilbage i tiden, vil I få passende fakta til at understøtte det.


Når ting, I har kær, ændres, kan det være foruroligende, men erkend, at alle ting er i en kontinuerlig tilstand af forandring, fordi det gamle ingen plads har i fremtiden. I vokser med det, efterhånden som jeres bevidsthedsniveauer højnes, hvilket er en naturlig følge af de højere vibrationer, som I nu lever i. Men som tidligere nævnt, er der et punkt, hvor visse sjæle ikke kan nå det niveau, der vil tillade dem at fortsætte med at stige op. Det er de sjæle, der vil fortsætte deres udvikling ved at tage en anden vej end dem, der stiger op, efterhånden som vibrationerne højnes. Igen understreges det, at alle sjæle vil befinde sig præcis der, hvor de skal være for at fortsætte deres udvikling. Det handler ikke om at vælge, da I ikke kan være på et højere niveau end jeres egne vibrationer.


De fleste af jer skulle nu have fundet jeres plads i de sidste dage af den gamle Tidsalder, som hurtigt erstattes af de højere vibrationer. For Lysarbejdere betyder det at være der, hvor der er brug for jeres viden og færdigheder for at hjælpe andre igennem til det sidste og hjælpe dem med at stige op. Mange sjæle har intet begreb eller forståelse for den tid, de går igennem, men forudsat at de stort set lever den største del af deres liv med at tjene andre, vil de stige op. Gør simpelthen jeres bedste under alle omstændigheder og forsøg at behandle alle sjæle med Universel Kærlighed. Hvis I fejler, så bekymr jer ikke, fordi så længe I lærer af sådanne erfaringer, vil I stadig fortsætte med at stige op.


Så giv ikke op under nogen omstændigheder, men prøv at holde jer til jeres spirituelle vej. Jeres Guider vil helt sikkert være ved jeres side og hvis I "lytter" til dem, vil de gøre alt, hvad de kan for at holde jer på den vej, I har valgt. Hvis I er én, der foretrækker at bede, når I har brug for hjælp, er det fint, da jeres Guider i de stille stunder kan rykke tættere på jer. De vil indprente jer deres budskab og I gør klogt i at følge det, selvom I ikke kan se udfaldet. Hvis I tager en forkert beslutning og er ved at gå i den forkerte retning, vil de gøre deres bedste for at få jer til at ændre kurs. Husk, at de er opstegne Væsener, der ved, hvad I går igennem og er godt udrustede til at lede jer, så I holder jer til jeres livsplan.


Denne måned vil sandsynligvis blive af stor betydning, da visse handlinger, der har fundet sted, sandsynligvis vil resultere i nogle positive resultater, som I vil hilse velkommen. Jeres tålmodighed har været ekstraordinær, da I mange gange har ventet begivenheder, der ikke materialiserede sig nøjagtigt som forudsagt. En, som I nemt vil huske, er slutningen af 2012, hvor den Nye Tidsalder officielt begyndte og som syntes at komme og gå uden de store hændelser. Men på ét niveau fandt det sted, som I var blevet informeret om og siden da har mange begivenheder fundet sted, der har hjulpet den Nye Tidsalder med at manifestere sig. I kiggede efter reelle forandringer, men kunne ikke se nogen, men de havde fundet sted. Siden dengang er jeres bevidsthedsniveauer steget og når I ser jer tilbage, er I måske enige i, at I nu er mere bevidste på et bevidst niveau.


I har ventet i lang tid på at blive fri for livets prøvelser i de lavere vibrationer. Men alt skrider fremad på en måde, der vil sikre, at det endelige resultat er til jeres fordel. Bortset fra mindre vanskeligheder er vejen mod jeres fremtid ryddet og I vil nå de niveauer, der sikrer jeres velbefindende og glæde.


Jeg forlader jer med kærlighed og velsignelser og må Lyset oplyse jeres dage og vejen mod fuldendelse. Denne meddelelse kommer gennem mit Højere Selv.

I Kærlighed og Lys.
Mike Quinsey.

Oversættelse: Margit Villumsen


Friday, October 14, 2016

DANSK -- Mike Quinsey – Kanaliserer sit Højere Selv – 14. oktober 2016



Mike Quinsey – Kanaliserer sit Højere Selv – 14. oktober 2016 
Præsidentvalget er det vigtigste fokuspunkt for millioner af amerikanere, men der er en stor mulighed for, at de ikke kan fortsætte valgkampen overhovedet. Årsagen synes at være, at én kandidat ser ud til at trække sig. Det kunne være den mest gavnlige hændelse med sigte på den forestående begyndelse på den globale valutarevaluering, der så kan fokuseres på uden forstyrrelser. Den kan faktisk allerede være begyndt og den er bestemt meget tæt på at finde sted ved den først givne lejlighed til at gøre det. Der er rygter om, at den allerede er startet og en langsom start er helt sikkert ventet på grund af opgavens omfang. En vis grad af bydende nødvendighed foreligger naturligt nu for at få hele ordningen i gang, hvilket vil glæde så mange mennesker, der ivrigt har ventet på den.
Verden fortsætter med at være i en oprør og krig er udbredt, men meget er et svar på forsøg fra de mørke kræfter på at tage kontrol over den. Det vil dog ikke tillades, at det lykkes for dem, da Højere Væsener vil afgøre udfaldet til fordel for Lyset. Der er en plan på plads, der vil forhindre den i at blive sinket, da ting nu har nået det punkt, hvor det er tid til at bringe dem til afslutning. Hav tillid til dem, der har jeres fremtid i deres hænder, da de har godt styr på det og har fuldt overblik over det, der sker.
Hvad angår Lyset, er der ingen fejl og planen for jeres frihed forløber som planlagt og nødvendig for at sikre, at Opstigning finder sted. Det er nu op til hver enkelt at beslutte, hvor deres fremtid ligger og hvis de ønsker at stige op, at leve deres liv i overensstemmelse hermed. Selvfølgelig gives der hjælp og vejledning, men i sidste ende er det op til jer at løfte jeres vibrationer tilstrækkeligt til at opnå det. I burde nu vide, at en mulighed, som nu, kommer i slutningen af en cyklus. Så gør en indsats og vær sikre på, at det lykkes, så I dybt inde vil vide, at dette er sandheden. Da I indvilligede i jeres livsplan, havde I tillid til, at I kunne Stige Op.
Jeres tålmodighed er blevet grundigt testet og hvis I har været i stand til at holde stand, kan I se jer selv som godt på vej mod de højere dimensioner. Udfordringerne med at overvinde de lavere vibrationer er hårde og I angribes fra alle sider, men ved at holde jer centreret og i total kontrol over jer selv er I godt på vej mod Opstigning. At rejse ad Lysets vej kan undertiden være et ensomt liv, da få mennesker forstår, hvorfor de er på Jorden og det er svært at finde andre ligesindede. I bliver ofte en ensom figur, men jeres blotte tilstedeværelse på Jorden er med til at sprede Lyset. Når I stiger op, bliver det lettere at være frigjort af mange af de lavere energier, da de har lidt eller ingen tiltrækning på jer.
Tiden nærmer sig, hvor det vil være muligt at fortælle folk om de sande årsager til oplevelse af de lavere vibrationer og også hvorfor det har været nødvendigt at reinkarnere på Jorden mange gange. Uanset hvilket niveau I er på i øjeblikket, vil I, når enden på cyklen sker, derfor være på præcis det rigtige niveau. Familier kan finde det bekymrende, hvis de skulle blive skilt ad, men husk, at hver enkel sjæl har deres egen vej at gå. Men der er tidspunkter, hvor partnerskaber fastholdes og sjæle stadig udvikler sig sammen. Faktisk samles nogle familier for at være sammen ifølge en livsplan og det sker ofte, når de arbejder for Lyset.
Mine Kære, I beundres og elskes for jeres dedikation over for jeres ansvar og hjælpes på alle tidspunkter med at fuldende jeres livsplan. Jeres Guider, der ledsager jer, er kraftfulde Væsener, der kan påvirke jer på måder, der sikrer jeres sikkerhed og ofte afværger det, der ellers kunne være en uønsket livsændrende forandring. Hvis I anerkender dem og "taler med dem", kan de nemmere tale med jer og de vil indprente jer deres tanker. De er sandsynligvis mere bevidste om jeres livsplan, end I er, og er i stand til at sikre, at I holder jer på den rette vej. Det udelukker ikke på nogen måde jeres frihed til at vælge, da de allerede vil kende det.
I nogen tid er Galaktiske rumskibe rykket tættere på Jorden, men indtil de afslører sig, vil I ikke være i stand til at se dem. Men Avianerne (Blå Fuglemennesker) holder sig på afstand, da deres tilstedeværelse er at holde øje med, hvordan Jorden og hendes befolkning håndterer Opstigningen. Der er faktisk flere grupper, der venter på at give sig til kende, så snart det er sikkert at gøre det. Jeres fremtid er fuld af behagelige overraskelser, ikke mindst mødet med jeres agarthanske venner fra den Indre Jord. Tingene vil ændre sig så meget, at I på relativt kort tid vil drage fordel af at blive hjulpet med at indtage jeres retmæssige plads i den Nye Tidsalder. Den gamle forsvinder ret hurtigt, idet forandringer, der i sidste ende vil højne jeres livskvalitet, allerede finder sted.
Med alt det, der sker med jeres verden, er det svært ikke at blive involveret. Jeres bedste tilgang er at forsøge hele tiden at holde jer centreret og at være betragteren snarere end at blive involveret. Selvfølgelig vil der være problemer, som I ikke kan undgå at blive involveret i og når I er et fyrtårn af Lys, kan I bringe fred til en situation, der kan forårsage vredesudbrud og konfrontation. I har kræfter, som I ikke kan forestille jer, men I må have troen på jer selv, for at de kan aktiveres. Jeres største arbejde kan undertiden ske, når I er mest rolige og bruger jeres tankes kraft. I kan dog ikke påtvinge nogen jeres ideer, da de kan blive afvist, hvis de ikke accepteres og det sker ofte på grund af karmisk ansvar, som må udspille sig. Dette gælder også for udsendelse af helbredende energier, idet en sjæl nogle gange har brug for at opleve det fulde forløb af deres "sygdom" til gavn for alle involverede.
Når I er steget op, vil I blive en helt anden person i forhold til den, I var tidligere. Jeres Lys vil blive så stærkt, at I ikke vil lege med eller underholde de negative energier. Lyset vil figurere i alt, hvad I gør og da I vil være sammen med ligesindede sjæle, vil I leve et lyksaligt liv fyldt med glæde og kærlighed. Negative tanker vil ikke være en del af jeres liv, da vibrationerne vil være for høje til, at de kan være til stede. Så budskabet er at starte så hurtigt som muligt med at føle, hvordan det er at leve med en højnet vibration. Jo mere I kan modstå de lavere vibrationer, jo mere vil de være ude af stand til at påvirke jer, så husk, at mage tiltrækker mage og undgå at tiltrække jer dem.
Efterhånden som Lyset fortsætter med at øges på Jorden, vil "mørket" gradvist forsvinde. Det sker allerede og det skaber forvirring blandt dem, der er de mørke, da de ikke længere kan holde energierne på plads. De er ofre for deres egne gerninger, men det er aldrig for sent for dem at vende sig mod Lyset.
Jeg forlader jer med kærlighed og velsignelser og må Lyset oplyse jeres dage og vejen mod fuldendelse. Denne meddelelse kommer gennem mit Højere Selv.

I Kærlighed og Lys.
Mike Quinsey.


Oversættelse: Margit Villumsen

Friday, October 7, 2016

DANSK Mike Quinsey 07:10:2016


Mike Quinsey – Kanaliserer sit Højere Selv – 7. oktober 2016.

Tiden nærmer sig hastigt, hvor begivenheder vil skride fremad som forventet. Alle de nødvendige foranstaltninger synes at være på plads og afventer de endelige kontroller, før ordren gives til at gå videre med Revalueringen af valutaerne. Det har krævet en masse planlægning for at nå til dette punkt plus samarbejdet fra de mange, mange mennesker, der er involveret. Det er klart, at ventetiden vil have været det hele værd og vil blive set som et vendepunkt, hvor begivenheder er drejet ind på den vej, der baner vej for Lyset. Der er stadig forvirring om, hvad der foregår og det skyldes til dels dem, der er imod, at forandringerne bliver gennemført. Under alle omstændigheder vil der være vindere og tabere, men forandringerne vil til fulde gavne hele befolkningen på Jorden. Alle skal have mulighed for at have en acceptabel levestandard og fjerne uretfærdigheden i fordelingen af velstand.
Hvad Guds vilje angår, kan intet kan ændre udfaldet, ligegyldig hvilke handlinger, der foretages af Illuminati. Deres rolle i opposition til de af Lyset har fået de af Lyset til at rejse sig og udvikle sig meget hurtigere, end de ellers ville have gjort. Det betyder, at mange flere sjæle vil have nået niveauer, der berettiger dem til at stige op. Der er ingen udvælgelse af sådanne sjæle og deres succes skyldes udelukkende deres egne bestræbelser på at udvikle sig ud over de lavere vibrationer og ind i Lyset. Det er ikke et spørgsmål om at blive et helt Lysvæsen, men at gøre tjeneste for andre i den største del af jeres liv. I kan opnå det på så mange måder og det er ikke nødvendigvis afgrænset til dem, der har en religiøs baggrund. Ligeledes kan I tjene andre på mange måder alt efter deres behov og det handler ikke nødvendigvis om penge, men de, der er meget velhavende, kan gøre fantastiske ting med dem.
I betragtning af den nuværende verdenssituation ses nogle store forandringer som umulige, men det skal understreges, at de af Lyset, som guider Menneskeheden, er meget kraftfulde Væsener. De kan ændre Jordens vibrationer således, at alle krigsvåben ikke kan fungere. Så fred kan fremtvinges og vil fra et karmisk synspunkt blive set som retfærdighed for at belønne de, der har holdt deres Lys strålende, uanset hvilke vanskeligheder, de mødte. Når krig og krigsmateriel går af brug, kan fred og glæde snart vende tilbage til Jorden. Så meget mere godt arbejde kan gøres, når folk føler sig trygge og i sikkerhed.
En af de største lektioner, I kan lære på Jorden er "tilgivelse", som kan være ekstremt svær, når I måske har været fysisk skadet. Repressalier er en naturlig reaktion, men hvis I skal undgå mere karma, er det bedst at afholde sig fra sådanne fristelser. Husk, at hvis I ikke straks undgælder for synder, der er begået, mens I er på Jorden, er I stadig nødt til at tage konsekvenserne. Det kræver en stærk viljestyrke at bevare roen under sådanne omstændigheder, men fortæl blot jer selv, at enhver negativ handling på et eller andet tidspunkt skal gøres god igen. Den bibelske historie om Jesus fortalte om at "vende den anden kind til" og det er et symbol på, hvordan I bør sigte mod at være. Bevar roen og afhold jer fra fristelsen til at søge hævn.
At se tingene fra "Kærlighedens" højere niveauer opsummerer det, I alle bør koncentrere jer om. Disse niveauer, I står over for, er mere Lys og det er sådan, at I kan bruge denne energi til at udføre mirakler. Universel energi er universalmidlet for alle lidelser og efterhånden som I stiger op, bør det være den vigtigste faktor i jeres liv. Det er den ultimative energi, som I kan udføre mirakler med. Selv på Jorden nu har det resulteret i mirakuløse helbredelser og det omfatter også selv-healing. Det virker så simpelt at anvende en sådan tankegang, men især på Jorden bliver I bombarderet med så mange forskellige energier, at det nogle gange er svært at holde fokus på "Kærlighed".
Lyset på Jorden søger ud i mørket og fylder den med den højere energi. Langsomt, men sikkert bliver forandringerne tydelige og forankringen af Lyset kan alle glædes over. Til sidst vil der ikke være nogen lavere energier på Jorden overhovedet og den Gyldne Tidsalder vil i sandhed være begyndt. Det vil være jeres første oplevelse med total fred på Jorden og den vil vare i 1000 år, hvor lavere energier vil få lov til at blande sig med den. Til den tid vil I have udviklet jer til ukendelighed som Lysvæsner. Så alt den tid og indsats I lægger i for at hæve jeres vibrationer, vil blive godt belønnet og bestemt aldrig fortrudt.
I vil bemærke, at regeringer og deres politik er under pres for forandringer og de generelle strømninger bevæger sig væk fra dem, der er krigsmagere. Folket har fået erfaring nok med alle ting forbundet med krige og et stærkt ønske om fred i verden slår rod. I har stadig jeres såkaldte "brændpunkter", hvor der synes ikke at være nogen måde i sigte at skabe fredelige løsninger på. Disse er til for at rydde karma, der må ryddes, før sand fred kan etableres. Samtidig udspiller magtspillet sig stadig, men I vil til sidst se, at begivenheder viser sig at være yderst acceptable ved at holde ønsket om magt over folket i skak.
Det at I ved, at større forandringer er rundt om hjørnet, synes at holde folk tilbage, men rådet er at fortsætte som før og reagere på forandringerne, når de finder sted. Der er ikke nogen reel gevinst ved først at vente på at se, hvad der sker, da alle i det lange løb vil nyde godt af dem i forhold til deres behov. Det kan tage lidt tid at nå rundt til alle, men frygt ikke, da ingen vil blive overset. Husk, at den hjælp, der bliver givet til jer af jeres Galaktiske venner, vil fortsætte og sikrer således, at tingene skrider frem i fuld fart. Efterhånden som nye opfindelser også videregives til jer, vil livet hurtigt se helt anderledes ud og give jer meget mere tid til at tage jer af jeres egne behov. Vær forvisset om, at alle ting er blevet godt dækket ind af de planer, der allerede er lavet for at sikre jeres hurtige opstigning ind i den Nye Tidsalder.
Hold jer på Lysets Vej og lad ikke noget bortlede jeres opmærksomhed fra jeres intentioner. Der er stadig grupper, der kun har "egeninteresse" for øje og intet ville kunne forhindre dem i drage fordel af det på andres bekostning. Men deres succes vil ikke vare længe og deres anstrengelser vil i sidste ende føre til skuffelse. De kæmper allerede for at bevare deres magtpositioner og før eller senere vil de blive stoppet i deres forehavender. De højere magter kender til alt det, der sker og de kan ikke gemme sig nogen steder. De har meget at stå til ansvar for og vil lære deres lektioner, hvilket alle sjæle skal, når de afviger fra Lysets Vej. Ved at leve i dualitet lærer alle sjæle gennem erfaring og ved på første hånd at opleve, hvad der sker, når deres vibrationer sænkes og de har mindre kontakt med Lyset.
Jeg forlader jer med kærlighed og velsignelser og må Lyset oplyse jeres dage og vejen mod fuldendelse. Denne meddelelse kommer gennem mit Højere Selv.

I Kærlighed og Lys.

Mike Quinsey.
Oversættelse: Margit Villumsen

Friday, September 30, 2016

Dansk -- Mike Quinsey – Kanaliserer sit Højere Selv – 30. september 2016



Mike Quinsey – Kanaliserer sit Højere Selv – 30. september 2016

Hver dag rykker begivenheder et skridt nærmere på at blive annonceret og når situationen er positiv og de højere Væsener er tilfredse med, at det er sikkert at gøre det, vil de gå videre uden tøven. Spændingen vokser i de højere dimensioner, idet I nærmer jer en betydningsfuld tid, der længe har været ventet og det er sikkert, at et stort skridt fremad snart vil blive taget, hvilket har potentiale til at ske om blot ganske få dage. Bliv dog ikke skuffet, hvis der ikke sker noget som antydet, da enhver forsinkelse vil have været med en meget god grund. Uanset forsinkelser er faktum, at intet vil have ændret sig og de forandringer, I forventede, vil stadig manifestere sig. Der er en tid og et sted for alle ting og det er i jeres interesse, at de væsentligste beslutninger træffes af dem, der har et samlet overblik og forståelse af, hvad der sker på Jorden.

Omfanget af, hvad der sker, ligger ud over jeres fulde forståelse, men vid, at I har det privilegium at være dem, der direkte oplever sådan en vidunderlig tid. Faktisk er I dem, der er blevet valgt til at stige op i jeres fysiske kroppe og det vil være en enestående begivenhed. Gør jer det klart, at på et vist niveau vil det "gamle" jordiske legeme ændre sig til et legeme, der er af en meget højere vibration. En behagelig overraskelse vil være, at I faktisk ikke kan bringe noget mindre end den fuldkomne version af jeres krop med, fri for alle de brister og defekter, der er forbundet med de gamle jordiske vibrationer. Forvent dog ikke for meget for hurtigt og alt vil komme i rette tid for jeres Opstigning. Glæd jer over jeres vision for den nye Jord, fri for alle begrænsninger og modstand fra dem, der kun tjener sig Selv. Vær centreret og positiv og bliv ikke vildledt af, hvad der sker omkring jer. I kan stå midt i al uroen som et strålende Lys, der vil løfte andre op.

Illuminati skaber deres egen undergang, men vil aldrig holde op med at prøve at nå deres ambition om at regere hele verden. Intet ville afholde dem fra at gøre det og som et såret dyr er de mest farlige, når deres position er truet. Vær forvisset om, at ligegyldigt hvad de gør, vil være til ingen nytte, da deres dage er talte og nederlag stirrer dem ind i ansigtet. Det er ikke underligt, at der sker så meget på én gang, men ud af kaos kommer de mest opmuntrende tegn, der klart vil signalere en Ny Tidsalders manifestation. I af Lyset er på vej op og vil snart nå niveauet for forandring, hvor I lader de gamle energier bag jer for stedse og nyder frugterne af jeres fremskridt.

Når I stiger op, vil I ikke have brug for nogen af jeres "ejendele", da alt det, I sandsynligvis får brug for, allerede findes i de højere dimensioner. Ligeledes vil I have kraften til at skabe det, I har brug for, da tankens kraft vil gøre det muligt for jer at få præcis det, I ønsker. Tankesættet vil ændre sig og da I kan "tænke" jeres behov til eksistens, vil der ikke være behov for at akkumulere rigdom. Penge vil allerede være afskaffet, da de ikke længere vil være nødvendige. Mange andre velkomne forandringer vil finde sted, når den Nye Tidsalder implementeres helt.

Hver af jer blev udvalgt til at være til stede i så vigtig en tid, da alle har noget at tilbyde, som vil hjælpe med til at manifestere de nye energier. I er gamle sjæle, der har haft så mange inkarnationer og har udviklet jer så fint, at I potentielt er parat til at stige op. I har lært alt det, de lavere vibrationer har at tilbyde, idet I er blevet grundigt testet i dualitetens flammer, og har været i stand til at overvinde de mange udfordringer, I er stødt på. Det er tid for jeres belønning, idet I lader de lavere vibrationer bag jer og går ind de højere vibrationers lyksalighed og glæde.

Bare forestil jer, hvor spændende det bliver at møde andre Racer, der har ventet på en sådan mulighed for at møde jer, idet de tidligere har fået instrukser om ikke at gribe ind i jeres evolution. Der er andre, der simpelthen bare er interesseret i at blive venner med jer og at dele deres avancerede viden med jer. Der er også dem, der har fulgt jeres udvikling og ser, at I snart skal stige op med Moder Jord. De af de lavere vibrationer vil også bevæge sig videre og fortsætte deres udvikling som før. Fremtiden vil være fuld af overraskelser og I vil møde gamle venner, der er tæt på jer, og som næsten ikke kan vente med at se jer igen. Livet for jer kan være svært lige nu, men mist ikke modet, da det for dem, der læser disse budskaber, næsten er sikkert, at I er godt på vej til Opstigning.

Sandheden om alle ting venter jer og vil blive givet på rette tid. Meget af jeres historie, som I forstår den, er langt fra sandheden og er forsætligt fordrejet af dem, der ønskede at kontrollere jer. Men efterhånden som vibrationerne højnes, bliver det sværere for dem at skjule deres motiver og sandheden bag deres handlinger bliver mere synlig. I er store Væsener, der holdes nede i mange henseender og det betyder, at jeres liv har været berøvet fremskridt, der i høj grad ville have højnet jeres livskvalitet. Men fortvivl ikke, da alle ting vil komme til jer i en meget nær fremtid. Bag mange af de oplevelser, I har haft, er Væsener, der leder begivenhederne på Jorden. Selvom de negative også fører deres livsplan ud i livet, er resultatet, at I på hele den vej, I rejser ad, bliver præsenteret for udfordringer, der hjælper jeres udvikling. Det sker nogle gange hurtigt og rasende stærkt, men hvis I kan finde jeres vej gennem det, vil I udvikle jer meget hurtigere. Uanset hvad der sker, er det hele en del af Guds plan for at føre jer tilbage til den Guddommelige Kilde.

Der er så mange penge, der venter på at blive distribueret, at der vil komme et tidspunkt, hvor ingen bliver nødt til at leve i fattigdom. De vil være baseret på ædle metaller og bevare sin værdi. Men da I fortsætter med at stige op, vil de til sidst være unødvendige og vil ikke på nogen måde påvirke jeres livskvalitet negativt. Lev Kærligheden og Elsk Livet (Live Love and Love Life) og det vil være en utrolig oplevelse, ulig nogen I tidligere har haft. Første prioritet er at dække behovene hos dem, der bor under umenneskelige forhold på grund af langvarige krige og konflikter og naturligvis vil der blive taget hånd om kilden til deres problemer først.

Når I ser jer tilbage og ser omkring jer, vil det være indlysende, at forandringerne har taget fart og ud af dem kommer en mere acceptabel måde at leve på. Det vil medføre splittelse mellem dem, der hilser forandring velkommen og dem, der hænger fast i fortiden og ikke kan give slip. Men forandringerne kan ikke holdes tilbage, da den Nye Tidsalder er godt i gang og snart vil I se beviser på det. Det I har ventet på, er i sigte og offentliggørelser om det vil snart ske. Skønne tider venter forude og I vil opdage, at ventetiden har været det hele værd.

Jeg forlader jer med kærlighed og velsignelser og må Lyset oplyse jeres dage og vejen mod fuldendelse. Denne meddelelse kommer gennem mit Højere Selv.
I Kærlighed og Lys.

Mike Quinsey.

Oversættelse: Margit Villumsen

Saturday, September 24, 2016

Danish -- Mike Quinsey – Kanaliserer sit Højere Selv – 23. september 2016


Mike Quinsey – Kanaliserer sit Højere Selv – 23. september 2016
Overalt i verden er der konfrontationer og kampe, idet de mørke Kræfter forsøger at dæmme op for de tab, de oplever. Det vil ikke være til nogen nytte, da deres magt bliver brudt ned og de mister kontrollen over udfaldet af begivenheder. Deres dage er talte, da deres ledere ikke længere er i stand til at beordre deres tilhængere til at opnå det resultat, de havde planlagt. Den tid, hvor de ikke har magt og indflydelse, er i sigte og der er ikke noget, de kan gøre for at ændre udfaldet. Når I ser det udefra, har I ikke mulighed for at kende de sande fakta, da så mange ting sker på samme tid. Men de, der arbejder for at gøre en ende på fjendtligheder og for fred i verden, er placeret, hvor de kan påvirke det, der sker, og endnu vigtigere, udfaldet.
Der er et godt stykke vej at gå endnu, før det bliver tydeligt, at store forandringer er på vej, men når først de begynder, vil tingene hurtigt ændre sig. Alt det, I er blevet lovet, vil manifestere sig på relativt kort tid, da forberedelserne allerede er gjort. Trøsten ved at skulle vente så længe på handling vil være, at mange flere sjæle vil være vågnet til sandheden. Lyskvotienten er steget og en betydelig stigning i vibrationer har fundet sted. I er uangribelige og intet vil ændre udfaldet, hvilket er at se de af Lyset stige op. Endelig vil I påbegynde den rejse, der fører jer tilbage til der, I kom fra og I har altid vidst det underbevidst, idet I kendte resultatet, da I valgte at lade jer droppe ned i de lavere dimensioner for at opleve adskillelse.
Når I er vendt tilbage til de højere niveauer, vil I have et herligt liv foran jer. Som et Galaktisk Væsen kan I frit vælge jeres næste oplevelse, men med henblik på at fortsætte jeres igangværende udvikling. På alle stadier er der altid hjælp til, at I kan beslutte, hvad der er jeres bedste muligheder, men det endelige valg er op til jer. Efter at have fået mere erfaring i de lavere dimensioner, er I vokset som sjæl og vil være så meget desto større på grund af det. Faktisk har jeres udviklingshastighed været hurtigere, end hvis I var blevet i de højere vibrationer.
Bevar fokus inden for jeres egen energi og I vil være i stand til at nyde de forandringer, der umiddelbart ligger forude. Jeres samfunds og jeres livs transformation vil være mirakuløs, hovedsagelig fordi det vil ændre de måder, der er nødvendige for at løfte jer op. Under normale omstændigheder ville sådanne forandringer tage lang tid om at manifestere sig, men det meste af det hårde arbejde har allerede fundet sted. Meget venter jer, der lige nu blot er ud af syne, såsom Lysbyer, der vil forbavse jer med hensyn til deres pragt. Som I allerede har fået at vide, er den første så nær på at manifestere sig og vil blive efterfulgt af mange flere.
Intet sker uden at have et bestemt formål, så når der sker noget for en person eller grupper af sjæle, skulle det være muligt at forstå årsagen. På den måde vil oplevelsen have værdi og hvis det er for at rydde karma, skulle I være i stand til at forstå formålet. Alt, hvad der sker, er af betydning på en eller anden måde, selv om det ikke står klart for jer. En lektion lært gennem faktiske erfaringer er bestemt til at have en indvirkning på jer og vil næsten helt sikkert ikke blive glemt. Så når I har en nødvendig oplevelse, så prøv at forstå grundene bag det. På den måde vil I kun behøve at gå gennem lektionen en gang. Hvad evolution angår, ville liv være meningsløs, hvis ikke det gav jer mulighed for at udvikle jer.
Når I nu er på nippet til at lære så meget om jeres egen evolution, er det vigtigt, at I noterer jer jeres oplevelser. En lært lektion vil ikke nødvendigvis blive præsenteret for jer igen, så sørg for, at når I bliver testet, at I tager udfordringen alvorligt. Hvis I ikke gør det, vil den næsten helt sikkert komme igen. I bliver ikke testet over jeres evner, så I kan forvente at komme sejrende ud på den anden side. I har måske venner eller slægtninge, der ikke synes at have nogen store udfordringer i deres liv, men forstå, at I til dels vælger, hvor hurtigt I gør fremskridt. Da vi befinder os i de sidste tider, er det kun naturligt, at de sjæle, som er tæt på at gøre det færdigt, vil ønske at prøve og slette eventuelt resterende karma, som de har, for at kunne stige op nu.
Universet er fuld af liv og det, der eksisterer i de højere dimensioner, kan ikke ses af jer. Men for det tilfælde at sådanne livsformer ønsker at blive set, vil de sænke deres vibrationer og har gjort det med det formål at besøge jeres Jord. Mere avancerede sjæle vil også antage en fysisk krop, hvis der er brug for dem til at udføre en opgave på Jorden. Dimensionerne flyder sammen på steder og når det sker, kan I se "syner" af de højere Væsener og sådanne syner kaldes undertiden indbildning. De "usynlige" befinder sig også det samme sted som jer, men nogle gange vil folk kortvarigt se dem, før de forsvinder igen.
Mange mennesker går igennem en udfordrende tid, i forsøget på at leve deres liv på den bedst mulige måde og undgå at blive fanget i negative problemer. De, det lykkes for, gør det ved at fokusere på alt det, som er positivt og at leve i en energi af kærlighed til alle mennesker. Det er svært, når I står over for fjendtlige mennesker eller situationer, men så længe I kan være centreret i jeres egen energi, vil I klare jer. Hver gang det lykkes for jer, styrker I jeres egen position og vokser til et punkt, hvor I ikke længere re-agerer på negativitet omkring jer. Det kan lyde svært, men vær forvisset om, at det er en sindstilstand, som I kan opnå og I bliver upåvirket ved at være Kærlighed i Aktion.
I vil opdage, at folk vil føle sig afslappet og opløftet af jeres højere energier og vil spekulere på, hvordan I har opnået det. Hele jeres måde og levevis vil tiltrække andre, der måske kommer til jer for at få råd og ønsker at lære jeres hemmelighed. Der er ingen grund til, hvorfor I ikke skulle fortælle dem det og opmuntre dem til at følge jeres eksempel. At vise Universel Kærlighed i alle situationer er det, de vil forsøge at nå og det er lettere sagt end gjort, men det må starte et eller andet sted på et tidspunkt. Alle sjæle vil på et eller andet tidspunkt stå over for en sådan udfordring og hvis de er forpligtet til succes, er der ingen grund til, at de ikke skulle kunne opnå det.
Gør jeres bedste, selvom I til tider fejler, da det er bedre at have prøvet end slet ikke at have prøvet. Al erfaring udvikler jer, selvom I føler, at I ikke udvikler jer. I har også jeres trofaste Guider, der ledsager og opfordrer jer til at fortsætte, ved hånden. De ved, at jeres indsats vil blive belønnet, når tid er og at det vil lykkes for jer, så vær positive og hav tillid til jeres evner.

Denne meddelelse kommer gennem mit Højere Selv. Jeg forlader jer med kærlighed og velsignelser og må Lyset oplyse jeres dage og vejen mod fuldendelse.

I Kærlighed og Lys.
Mike Quinsey.
Oversættelse: Margit Villumsen


Friday, September 16, 2016

Dansk -- Mike Quinsey – Kanaliserer sit Højere Selv – 16. september 2016.



Mike Quinsey – Kanaliserer sit Højere Selv – 16. september 2016.
Det ser ud til, at spørgsmål vedrørende "Revalueringen" nu har nået det punkt, hvor alle involverede G20 lande nu er klar til at gå videre. Det er simpelthen et spørgsmål for dem, der har ansvaret, at arrangere omstillingen, så den gennemføres på en koordineret måde. Det vil være det første historiske skridt mod at skabe fred på Jorden. Der er stadig et godt stykke vej, før total fred kan erklæres og hvert land vil vide, ved at de har tilsluttet sig fredelig sameksistens, at skulle de bryde den, er det med risiko for at blive forvist fra Jorden. Så glæd jer, da den lange ventetid næsten er ovre og en fredelig fremtid er sikret jer og dem, der vil følge efter.
I undrer jer måske over, hvordan de resterende mørke individer kan tøjles, men vær forvisset om, at ballademagere vil blive fjernet fra planeten og placeret, hvor de ikke længere kan forstyrre de planlagte forandringer på jorden. Det er muligt, at mange af de mørkes håndlangere vil overgive sig og ikke længere udgøre en fare for befolkningen. I takt med at den nye Jord stiger op, vil der ikke være plads til nogen mørke sjæle eller deres negative handlinger. Meget snart kan de mange forsinkede projekter, der vil opløfte Jorden, begynde og bringe de velkomne ændringer, der vil føre jer ind i den Nye Tidsalder med fuld fart, i eksistens.
Mange spekulerer på, hvad der kan ske i kapløbet om Det Hvide Hus, nu hvor der udtrykkes tvivl om Hilary Clintons sundhed. Donald Trump synes ikke ivrig efter at blive præsident og Bernie Sanders venter i kulissen. Pludselig ser situationen usikker ud, idet Trump halede ind på Clinton og for nylig oplevede en pludselig stigning i støtten. Sikkert er det, at Illuminati må være yderst bekymrede over den måde, hvorpå begivenhederne har vendt sig imod dem. Vær forvisset om, at uanset hvad der sker, vil Lyset sejre og intet vil forhindre deres march mod sejr.
Der er ingen tvivl om, at med de stadigt stigende vibrationer vågner flere mennesker op til det, der foregår, hvilket resulterer i, at de begynder at stille spørgsmål, i modsætning til tidligere hvor de accepterede, hvad de fik at vide. For eksempel er spørgsmålet om 9/11 aldrig helt forsvundet og flere beviser bliver offentliggjort om, at det var en planlagt nedrivning initieret af Bush familien. Det har hele tiden været ventet, at ved afslutningen af den gamle cyklus ville meget blive afsløret, der ville bringe sandheden op til overfladen. Der har været spekulationer i meget lang tid om, hvem der stod bag 9/11, men nu er beviserne ubestridelige og de ansvarlige vil blive retsforfulgt. Ingen kan undgå at skulle se sandheden i øjnene.
Når I får en gennemgang af jeres liv, ønsker ingen at beskylde jer, men hvis I har lavet fejl, må de erkendes. I kan derefter diskutere jeres fremtidige handlinger med jeres Guider med henblik på at få yderligere erfaringer for at overvinde jeres ufuldkommenheder. Men da I befinder jer ved slutningen af en cyklus, skaber jeres "fejl", alt efter deres art, nødvendigvis ikke karma og Loven om Nåde påberåbes. Som tidligere nævnt, er ideen med gennemgangen af livet ikke at straffe jer for jeres fejl, men at blive enige om en vej gennem yderligere oplevelser, der vil hjælpe jer med at overvinde dem.
Husk, at al erfaring er af værdi og hvis jeres vej fører til, at I tager længere tid om at stige op, gør det en lille eller ingen forskel. I har al Evighed til at lykkes og ingen vil presse jer til at gøre hurtigere fremskridt, men vil helt sikkert give jer al mulig hjælp. Jeres Guider har været igennem sådanne udfordringer før og har god erfaring med at hjælpe jer. Henvend jer til dem, når som helst I har brug for hjælp og de vil være glade for at tjene jer.
Der er to primære veje, der fører folk fremad. Den ene er afgrænset til de lavere vibrationer, idet den forsøger at finde vej gennem røret og problemerne i den tredje dimension. Den anden vej skyder fart mod de højere vibrationer gennem Lysets kraft, efterhånden som den bliver stærkere og stærkere. De to kan ikke fortsætte som hinandens modsætninger og til sidst vil kun Lyset være tilbage og vil lykkes. Det finder allerede en vej frem, idet flere sjæle vågner op og kan se gennem den paradeforestilling, der finder sted. Sandheden findes indeni og de, der intuitivt kan skelne de positive energier fra møget, vil helt sikkert gøre fremskridt. I vil være i stand til at identificere de sjæle, I kan stole på og følge deres anvisninger for at begive jer ud på jeres vej.
I vil få al mulig opmuntring for at finde jeres sande vej. Når den er fundet, skulle I kunne gøre hurtige fremskridt i jeres forberedelser til Opstigning. Som altid vil I blive hjulpet til at overvinde eventuelle problemer, der måtte opstå. Hvis noget føles rigtigt, kan I være sikre på, at det er rigtigt. Identificer jer med de sjæle, som ved deres gerning kan ses som værende af Lyset og følg deres råd eller lære, når I har brug for hjælp. I denne tid bruges mange sjæle til at sprede Lyset og Kærlighed. Med jeres erfaring skulle I kunne være i stand til at identificere dem, der er lærere for den Nye Tidsalder.
De mange forandringer, der venter på at blive bekendtgjort, vil snart være over jer og vil ikke få lov til at blive forstyrret af nogen. Formen er støbt og alt er klar til at gå videre med, men mindre ændringer kan finde sted på grund af justeringer. Hvad der skal ske nu, hvor I befinder jer i den tid, der er blevet kaldt "Sjælenes Høst", er jeres opstigning ind i de højere vibrationer. I har rejst langt og oplevet mange liv, alt imens er I vågnet af jeres lange søvn i Sjælens Mørke Nat. Som I står i dag, er I én, der har løftet sig op og er i stand til at skelne det, der er af Lyset fra det, der er forblevet i mørket.
Medierne er stadig i vid udstrækning under kontrol af de, der støtter de mørke. Men igen lægges der planer for forandringer, således at en sand og pålidelig nyhedstjeneste er tilgængelig. Forudsat I skelner i denne tid, er jeres Internet den bedste kilde til nyheder, da det giver jer en pålidelig opdatering af, hvad der sker i verden. I har tendens til at se på Vesten, når det gælder oplysninger og det er i øjeblikket jeres bedste kilde. Men efterhånden som sandheden afdækkes, vil den spredes til hele verden og til sidst vil alle sjæle blive bevidste om den.
Det er så vigtigt, at alle I, der har fundet vejen frem, koncentrerer jer om alt, hvad der er positivt. Ved at gøre det, giver I jeres kraft til de energier, der bringer ændringerne i stand og det kan ikke siges for mange gange, at det, I fokuserer på, giver I jeres energi til, selvom det måske ikke er jeres hensigt. Lyset har sejret, dog bør I stadig indtage en positiv holdning. Der er meget, der skal gøres og meget snart vil mange af jer blive opfordret til at indtage en fremtrædende rolle med hensyn til forandringerne.
Jeg forlader jer med kærlighed og velsignelser og må Lyset fortsætte med at oplyse jeres dage og vejen mod fuldendelse. Denne meddelelse kommer gennem mit Højere Selv.

I Kærlighed og Lys.

Mike Quinsey.

Oversættelse: Margit Villumsen

PUTIN

ch


CLICK THE FIRST BUTTON OF THE RIGHT (CAPTIONS)
TO GET SUBTITLES IN VARIOUS LANGUAGES

Conversation with A Man Who Went to Mars by Morgan Kochel - click image

Conversation with A Man Who Went to Mars by Morgan Kochel - click image
Conversation with A Man Who Went to Mars by Morgan Kochel - click image

2012

Morgan Kochel says:

Conversation with
A Man Who Went to Mars
by Morgan Kochel



…And there you have it! This was the end of our discussion about the Mars mission, but I have remained in touch with Chad. At this point, I hope to be able to convince him to do a video or TV interview, but of course, there will be more than a few obstacles to overcome, the main one being that he may currently be in some danger if he goes public.

Furthermore, there is always the barrier of peoples' understandable skepticism.

As I said in the beginning, I cannot verify this story for anyone, nor is my intent to convince anyone of its veracity. My goal is only to help him get his story heard, because if this story IS true, the people of this planet are being lied to on a grand scale, and perhaps this will eventually help the UFO Disclosure Movement. It's time for the lies to be uncovered, and time for the truth -- whatever that may be -- to be known once and for all.