team

We are helped quite considerably by those of you who are not just standing up for the truth, but getting out and about to spread it far and wide.

SaLuSa 11-January-2012

Sunday, July 19, 2015

Dansk -- SaLuSa, 17. juli 2015



SaLuSa, 17. juli 2015 

Tiden løber og begivenheder på Jorden tager hurtigere fart og efter at have fået fri vilje til at beslutte, hvordan I lever sammen, oplever I nu resultatet af jeres valg. Det er indlysende, at I ikke kan opretholde det system, som I har skabt, da det smuldrer og viser sig at være utilstrækkelig for jeres behov. Faktisk kan man sige, at I har levet på lånt tid og det er allerede ved at blive tydeligt, at I ikke kan forhindre ​​den Menneskelige Races sammenbrud. Tidsalder efter tidsalder har I forsøgt at etablere en befolkning, der trives, men har samtidig undladt at få de fattigste lande med jer. Problemerne er nu så store, at det er for sent at hindre resultatet, som er opløsningen af ​​de gamle systemer. Med andre ord vil I være tvunget til at forbedre jer, hvis I ønsker at overvinde de problemer, I har skabt. Det vil være en smertefuld proces, men vil resultere i en ny måde at leve sammen på, hvor vibrationerne er blevet løftet til det punkt, hvor negativitet praktisk taget er ikke-eksisterende. Så vil I se den sande måde, hvorpå harmoni og fred kan opretholdes og folk kan leve uden frygt. Vi kan forsikre jer om, at det er muligt og da vibrationerne fortsætter med at øges hurtigere og hurtigere, vil I ikke have særlig lang tid til at opleve nogle positive forandringer. De Mørke har ikke længere lov til at diktere, hvordan jeres fremtid udvikler sig og deres plan for total dominans er nu uigennemførlig.

Vi beder jer om at være tro med dem blandt jer, der arbejder hen imod de gavnlige forandringer, vel vidende at det er vanskeligt at indføre dem, mens kaotiske forhold er ukontrolleret. I meget lang tid er nye innovationer, der ville gøre jeres liv lettere, blevet forhindret i at udvikles, men de kan ikke holdes tilbage meget længere. Når det er tid til at frigive nye ideer, vil fremskridt ske meget hurtigt og når det er sikkert for os at komme åbent blandt jer, vil vi være i stand til at gøre mere for jer eller med jer. Der er meget, der venter på at blive frigivet, der vil løfte jer op meget hurtigt og I vil indse, at den Nye Tidsalder er godt i gang. I vil tage et kvantespring fremad i teknologi, der vil fjerne mange af de problemer, der i øjeblikket holder jer tilbage. Men havde det ikke været for de mørkes handlinger, ville I allerede have nydt en højere levestandard, men det hele vil ændre sig i den nærmeste fremtid.

Som I har bemærket, fortsætter ændringerne med at skride fremad og frembringe alt, hvad der kræves for at bevæge jer ind i den Nye Tidsalder. Moder Jord spiller en stor rolle i dem og tegnene er der allerede, der indikerer, hvad der sker. Resultaterne vil være ganske dramatiske og meget efter jeres smag, når I indser, at de er til gavn for jer. Måske vil de mest acceptable ændringer være rensningen af jorden og havene, som er blevet groft forurenet på grund af Menneskets manglende omsorg for planeten og andre livsformer. Desværre vil der være ofre i dyreriget, men I vil indse, at de også er underlagt de højere vibrationer. Jeres bibelske historier fortæller jer at "Løven lægger sig med Lammet" og måske kan I nu forstå, hvordan det kan ske.

Jeres skæbne har altid været en del af den større plan og kan ikke ændres, men I har haft fri vilje til at nærme jer den på jeres egen måde. Meget vil være lært gennem jeres erfaringer og den Menneskelige Race vil være så meget desto større på grund af det. Husk, at I alle meldte jer villigt til at gå gennem de forskellige Tidsaldre for at vokse gennem jeres oplevelser og når I ser tilbage, vil I være glade for, at I gjorde det. I vidste, at uanset hvad der skete, ville I aldrig blive forladt eller overladt til selv at finde jeres egen vej hjem. Nu har I fødderne på vejen og fra nu af er der kun én vej og det er fremad. Det har været en hård prøve, der har bragt mange udfordringer, som I har overvundet. Det betyder, at I ikke behøver at bruge den samme tid igen i de lavere vibrationer.

På grund af vigtigheden af ​​disse tider for den Menneskelige Race, er I genstand for megen opmærksomhed og mange "gamle venner" afventer jeres tilbagevenden til de højere vibrationer. Disse niveauer er jeres mere naturlige hjem og en del af jeres udvikling vil fortsætte, indtil I vender tilbage til Kilden og bliver Et med Alt Der Er. Så nyd jeres oplevelser, da de er udvalgt til jeres behov, mens I hele tiden udvikler jer mod en tilstand af perfektion. For dem, for hvem disse ideer er nye, vil vi fortælle jer, at I er udødelige, så i en vis forstand er det ligegyldigt, hvad I vælger at opleve. Når I bevæger jer gennem hver dimension, bliver jeres energier raffineret og vokser, indtil I omfatter et stort område af Rummet og til sidst fuldstændig bliver et Lysvæsen. I har måske læst, at I er Guds i sin vorden og det er grunden til, at jeres vej fører jer tilbage til Kilden af Alt Der Er.

I er i øjeblikket kun en repræsentativ del af jeres sande Væsen, men vokser nu hele tiden, mens I bringer jer selv mere ind i vibrationer af Lys. Jeres rejser placerer jer i øjeblikket blandt sjæle fra flere forskellige udviklingsniveauer, hvilket er grunden til, at I står over for så mange udfordringer. I har tendens til at glide i retning af dem med en lignende vibration, men for jeres udviklings skyld kan være placeret, hvor jeres behov bedst kan imødekommes. Ofte bruger I en række menneskeliv inden for den samme sjælegruppe, hvor I kan hjælpe enhver med at opleve og udvikle sig. I vil næsten helt sikkert have forskellige roller hver gang og den absolutte fordel er, at I udvikler jer med sjæle, som I er forbundne med. Det forklarer, hvorfor nogle grupper kommer så godt ud af det med hinanden, mens andre står over for vanskeligheder. Det kommer an på, hvilken type af erfaringer der vil tjene jeres behov bedst.

Hvis I befinder jer i et vanskeligt forhold til jeres familie, husk på, at I er blevet placeret der for at lære visse lektioner af hinanden. Jeres omstændigheder er altid sådan, at I kan udvikle jer åndeligt og det er i de mere vanskelige relationer, I lærer mest og gør det hurtigere. Så hvis I føler, at I har en hård tid på Jorden, mist aldrig det faktum af syne, at intet i jeres liv sker uden en god grund. Faktisk, hvis I vokser i bevidsthed, fornemmer I måske allerede, at jeres oplevelser er en læretid. Vær forvisset om, at når lektionerne er blevet lært, behøver I ikke at gå igennem dem igen. Så stå over for forhindringerne i livet med beslutsomhed til at overvinde dem på den rigtige måde, der respekterer andre sjæles behov så vel som jeres egne.

Når jeres liv er afsluttet og I gennemgår det, hvilket er, hvad alle sjæle gør umiddelbart efter deres overgang, vil I vide, hvor godt I har gjort det. Der er ingen anklager, hvis I har fejlet nogen tests, da der altid vil være yderligere muligheder for jer. Da tid i virkeligheden ikke eksisterer, som I kender det, har I al den tid, I har brug for at gøre fremskridt på jeres åndelige rejse. Mens I går gennem livet, vil I næsten helt sikkert få en intuitiv fornemmelse af, hvad det handler om og ved, hvad der er kræves af jer. I har mange venner på og uden for Jorden, der hjælper hinanden og tager rejsen med jer.

Jeg er SaLuSa fra Sirius og som altid klar til at tilbyde jer hjælp og kærlig vejledning.


Tak SaLuSa.
Mike Quinsey

Oversættelse: Margit

Saturday, July 11, 2015

Dansk -- SaLuSa, 10. juli 2015



SaLuSa, 10. juli 2015

Ting fortsætter med at gære og der er kaos i mange lande, idet de gamle måder viser sig ikke længere at kunne imødekomme jeres behov. Problemet er blevet så stort, at det kræver massive ændringer at lede jeres civilisation ind på et nyt spor, der vil føre jer ind i den Nye Tidsalder. Ændringerne er nu i gang og er irreversible, da det nye må erstatte det gamle for at få jer ud af et system, der ikke længere dækker jeres behov. Det er en foruroligende proces for mange, der har lille eller ingen forståelse af, hvad der foregår, men da svarene synes at komme med en ny tilgang til jeres behov, vil folk være på højde med situationen. Som altid vil vi lede dem, der har en vigtig rolle at spille med at bringe ændringerne i stand. De kan ikke opnås uden trængsler, men vi vil sikre, at de holdes på et minimum. Fasthold et positivt livssyn, da planen for jeres fremtid er blevet godt grundfæstet. I vil blive mere end glade for resultatet.

Alt for længe er I blevet, som man siger, "taget ved næsen" og sandheden om jeres potentiale og årsagen til dualitet er bevidst blevet holdt skjult for jer. Det har været en stor indlæringskurve, der har gjort det muligt for jer at løfte jer selv op fra liv med begrænset bevidsthed til liv, der vil vække jer til jeres sande potentiale. Som vi har nævnt mange gange, er I langt større, end I forestiller jer, men er blevet bevidst vildledt af falsk lære og begrænsning i jeres bevidsthed. Alt det ændrer sig hastigt og flere sjæle er ved at vågne til deres sande selv. I kommer ud af en lang periode med mørke ind i Lyset og intet kan nu forhindre jer i at gå hele vejen til fuld bevidsthed. Det er allerede tydeligt med det antal af sjæle, der er vågnet og leder jer ad stien til fuld oplysning.

Der er nogle sjæle, som ikke kan hæve deres vibrationer, men vær forvisset om, at de vil få al mulig hjælp til at blive ledt mod Lyset. Der er ingen mening i at forsøge at "løbe, før I kan gå" og deres guider vil hjælpe disse sjæle til at vågne op til sandheden. Når I begynder at indse, at ting har været skjult for jer, bliver det så meget lettere at forstå sandheden om jeres væsen. I er i jeres inderste væsen alle store sjæle, der har forpligtet sig til at opleve dualitet for at håndtere de udfordringer, det medfører. Gennem mange liv har I rørt mørkets dyb, men har aldrig mistet kontakten med jeres højere selv. Som resultat heraf har mange af jer efterhånden fundet jeres sande vej, der fører jer tilbage til fuld bevidsthed. Når I begynder at vågne, er der ingen vej tilbage til de gamle måder og disse sjæle af Lyset vil medføre en fuldstændig ændring i den måde, I fører jeres liv.

Vi har fulgt jeres fremskridt i æoner af tid og anser jeres præstation med at genvinde jeres bevidsthedsniveauer for at være bemærkelsesværdig over sådan en kort periode. Jeres historie viser, hvad der sker, når sjæle mister kontakten med Lyset og som følge heraf, hvor svært det har været at rejse sig igen. I har imidlertid bevist, at det er muligt og i dag viser mange af jer vejen frem. Ved at gøre det tager I også andre med jer og sådan tager genopvågningen fart. I skal lykønskes med at have været situationen og dens behov voksen og intet vil kunne stoppe jeres videre udvikling. I lang tid er de vækkede sjæle blevet undgået af andre, der har været ude af stand til at forstå sandheden, men det ændrer sig, mens vibrationerne fortsætter med at øges. Meget snart vil der være en anden stor højnelse i jeres bevidsthed og sandheden vil komme til mange flere sjæle.

Vi er så tæt på jer nu og besøger åbent jeres Jord, så ofte, at de fleste mennesker accepterer vores tilstedeværelse i jeres himmel. På grund af vores meget avancerede teknologi udgør jeres våben kun en lille fare for os og mange af jer ved, at vi har sat mange af dem ud af spillet, når en trussel opstod. I har mange optagede tilfælde, hvor vore fartøjer er blevet set over jeres nukleare anlæg og skrider til handling for at forhindre, at I starter en ny krig. Vi har haft succes med at bevare verdensfred på Jorden, men har af karmiske grunde været nødt til at tillade det, vi kalder mindre konfrontationer. Vi vil dog overvåge sådanne hændelser for at sikre, at de ikke løber løbsk. Med tiden vil det være slut med alle krige og varig fred på Jorden vil være nået. Jeres fremtid er sikret og de ændringer, I oplever nu, er del af den udrensning, der finder sted.

Gennem lang tid nu har vi brugt vores indflydelse til at guide jeres videnskabsfolk ad en sti, der vil munde ud i en fredelig verden. Men vi kan ikke gribe ind, hvis andre stadig støtter krigsvåben, men vil sikre, at de ikke anvendes til en mulig verdensomspændende krig. Jorden har været udsat for nukleare våben ved flere lejligheder, men de vil ikke få lov til at blive brugt igen og vi er her for at sikre, at I er beskyttet. I har fri vilje, men når I går ind i den Nye Tidsalder, venter en ny fremtid jer, der ikke længere tillader krige, der bringer omfattende død og ødelæggelse, som det er sket før. Fred for alle mennesker vil være mulig, når mørkets tilstedeværelse er fjernet. I behøver ikke at vente alt for længe, før verdensfreden erklæres, men der står meget i vejen for de nødvendige ændringer, der vil være behov for.

I mellemtiden fortsætter vi vores overvågning af Jordens aktiviteter, herunder Moder Jords, der også er involveret i de forandringer, der sker. Omvæltningerne er nødvendige for at tilvejebringe de større ændringer, der vil resultere i en ny Jord, renset for alle rester af århundreders vanrøgt og forgiftning af jorden og havene. Det kan synes at være en næsten umulig opgave, men med vores avancerede viden og ubegrænsede ressourcer vil det ikke tage særlig lang tid at opnå. Vi er faktisk allerede parat til at gå videre med Moder Jord og restituere hende til den oprindelige tilstand, hun havde for mange tidsaldre siden. Disse opgaver kunne ikke varetages af jer med den begrænsede viden, I har, men vi vil være klar til at hjælpe jer, når udrensningen kan påbegyndes.

Vi ved, at mange af jer har udvidede bevidsthedsniveauer og forstår, hvordan sandheden er blevet fordrejet for at fastholde jer i mørke. Vær forvisset om, at når tiden er inde, vil der ikke være nogen forsinkelse med at gøre jer bekendt med jeres sande historie og den strålende fremtid, der venter jer. I har måske haft visioner om en ny Jord, men i virkeligheden vil det overgå jeres forestilling om, hvad der er i vente for jer. Alle de tårer og skuffelser, som I har oplevet, vil synes at tælle for ingenting, når I ser, de vidunderlige forandringer finde sted. Skønheden og vidunderne, som I vil glædes over, ligger langt ud over jeres nuværende forestillingsevne.

Jeg er SaLuSa fra Sirius og kommer endnu engang for at oplyse jer om, hvad der ligger forude. Væk vil truslen om krig og ødelæggelse være og varig fred vil herske. Vi vil være ved jeres side og hjælpe med at bringe den nye Jord til eksistens og det skal være en glædelig tid for jer alle.


Tak SaLuSa.
Mike Quinsey
Oversættelse: Margit



Kære venner, jeg medtaget et link til Blossom's budskab, da hun har bedt mig om at hjælpe på denne måde, da hun nu er i London og plejer sin mor, der er alvorligt syg. Naturligvis er hun ikke i stand til selv at sende det ud som hun plejer, så jeg er glad for at kunne hjælpe. - Mike Quinsey

Sunday, July 5, 2015

Dansk -- SaLuSa, 3. juli 2015



SaLuSa, 3. juli 2015

Begivenheder overalt på jorden finder sted, som vil medføre de nødvendige ændringer, der vil føre jer til stabilitet og enden på ​​strid. Det vil tage tid, men vi er parate til at vise jer i den rigtige retning. "Oprydningen" af alt det, der ikke har nogen plads i jeres fremtid, kan synes at være en vældig opgave, men med vores hjælp og bistand fra lysarbejdere over hele verden vil det ske ret hurtigt. At manifestere den Nye Tidsalder og samtidig rydde alt det væk, der ikke længere er nødvendigt, giver ringe udseende af nogen som helst orden, men det er under kontrol og nøje planlagt. Hver af jer kan mindske virkningen hos dem, der kun forstår, hvad de ser med deres øjne ved at være rolige og lade andre vide, at alt, hvad der sker, er for det ultimative gode for alle. Mens det gamle dør ud, vær forvisset om, at alt, hvad der skal indføres, allerede er udarbejdet. Forvent dog ikke for meget for hurtigt, men vær opmærksom på ændringer, der klart signalerer, at den Nye Tidsalder er begyndt.

Hvad I vil være vidne til, er den gradvise fjernelse af dem, der har stillinger med ansvar, men har misbrugt deres beføjelser. De kan simpelthen ikke blive, da de er ude af stand til at reagere på de nye indkommende energier. De gamle måder må ændres og vi ved, at det store flertal af folk indser, at de er blevet prøvet og testet med succes. Nu vil I slutte jer til de højere vibrationer og nyde godt af de mange fremskridt, der har været holdt tilbage af Illuminati i mange, mange år. Mange af dem er naturlige følger af, hvad I allerede har kendskab til og allerede har indset, er forældede. Selv om de har været skjult for jer, er der blevet arbejdet på det i mange år og er klar til at blive taget i brug med det samme. Det betyder, at der vil være en hel række af ændringer, der hurtigt vil højne jeres måde at leve på.

Gennem årene er der blevet taget hånd om anliggender gennem inkarnationen af ​​dem, der har viden og evne til at bevæge menneskeheden fremad. Dette gælder for mange opfindelser og ændringer, der vil hjælpe jer med at gøre fremskridt på relativ kort tid. Dog blandt de allerførste forandringer vil være dem, der deler Jordens rigdom retfærdigt og for alle mennesker. Sådanne ændringer hænger sammen med valutarevalueringen, så der til sidst vil være, hvad I kalder "lige vilkår". Der vil ikke længere være de "rige" og "de ubemidlede", da Jordens gaver vil blive ligeligt fordelt blandt alle. Det vil sandelig være en af ​​de første store ændringer, der finder sted. Men vi advarer jer mod at tro, at det vil betyde, at de er umiddelbart forestående og I bør indse, at sådanne ændringer vil tage tid at blive spredt blandt jer. Som vi tidligere har antydet, vil de fattigste lande være de første til at drage fordel af ændringerne.

En velkommen ændring, der uden tvivl vil glæde mange mennesker, vil være den gradvise indførelse af et gratis transportsystem, der fungerer ved hjælp af den energi, der findes omkring jer. Til sidst vil de forurenende brændstoffer, I bruger nu, blive erstattet af energi, der ikke forurener. Sådanne ændringer vil blive indført med tiden, men forvent dem ikke for tidligt. Som I kan forestille jer, vil nogle ændringer påvirke mennesker over hele verden og meget forberedelse vil være nødvendig for at undgå at skabe kaos. Men I skal vide, at der vil blive taget hånd om alle områder af livet på Jorden for at sikre, at I fortsætter væk fra jeres nuværende forældede metoder.

Så Kære Alle, meget venter på det rette øjeblik for at blive indført og nøglen til meget af det er fjernelsen af de mørkes indflydelse. Eller måske skulle vi sige deres fuldstændige fjernelse, så de ikke længere kan forstyrre planerne for jeres fremtid. I bør indse nu, at i æoner af tid er jeres liv blevet styret af Illuminati, hvilket til sidst ville give dem total magt over jer og jeres Verden. De har aldrig nået deres mål og nu da de ikke længere er i stand til at udøve deres magt, vil de aldrig komme til det. I spørger måske, hvorfor de har haft lov til at have sådan en mulighed for fuld kontrol over jer og svaret er, at det er for jeres erfaring og udvikling. I er bogstaveligt talt blevet tvunget til at konfrontere en situation, der ikke ville have fået lov til at komme ud af kontrol, men giver jer mulighed for at teste jeres beslutsomhed til at modstå de mørke. Vær forvisset om, at I alle frivilligt valgte at opleve de dermed forbundne udfordringer og nu da I nærmer jer slutningen på jeres prøvelser, er I langt større for dem.

I vil helt sikkert finde værdien af jeres erfaringer, især hvis I vælger at bruge dem til alle sjæles fremskridt. Husk på, at når I igen bliver et Galaktisk Væsen, vil I næsten helt sikkert ønske at lade andre få gavn af jeres erfaringer. Enhver sjæl behøver ikke personligt gå igennem alle erfaringer, men kan nyde godt af en, der har. Husk, at I "Alle er En" og når I forsøger at hjælpe hinanden i stedet for at vinde personlig gevinst, som I gør på Jorden, er der ikke behov for konkurrence, men i stedet samarbejde. Instinktivt er jeres følelser ønsket at hjælpe alle sjæle med at udvikle sig og det er derfor, vi er her for at hjælpe jer gennem de sidste stadier af den gamle cyklus.

Når I begynder at forstå sandheden om jeres væsen, vil I finde meget mere tilfredsstillelse i at hjælpe den Menneskelige Race på en positiv måde. At hæve jeres vibrationer er både et personligt mål og et kollektivt skridt for at højne jer alle. Men tiden er nu knap for individuelle sjæle at slutte sig til den Nye Tidsalder, da, hvis I ikke har hævet jer til det nødvendige niveau, ikke kan gå videre, før I gør det. På den anden side er der ingen hastværk, da I om nødvendigt simpelthen kan begynde en anden cyklus af muligheder. Hvis I føler, at I er tæt på at nå Opstigning, er det helt klart værd at koncentrere jeres indsats på succes. Som altid gives meget hjælp til jer, men det er jer, der må tage de nødvendige skridt for at opnå det.

I må have bemærket, at tiden fortsætter med at gå hurtigere og det er et sikkert tegn på, at I stiger op. Når I hæver jeres vibrationer, så efterlader I de gamle, der ikke hører hjemme i de højere dimensioner. Det er, fordi I selv har valgt det, da de vil have tjent deres formål med at hjælpe jer til at udvikle jer. Nogle sjæle er endnu ikke klar til at tage sådanne skridt og de vil fortsætte med at opleve som før. I kan dog være sikker på, at de i sidste ende vil lære deres lektioner og være klar til at stige op. Udviklingens skønhed er, at ingen tvinger jer til andet end fremskridt i jeres eget tempo og det er en proces med naturlig udvikling.

Jeg er SaLuSa fra Sirius og som altid i kontakt med Moder Jord og den Menneskelige Civilisation. Husk altid på, at I stiger op sammen. Så I vil fortsætte med at være involveret i Moder Jord, mens Opstigning finder sted. I har stadig et godt stykke vej at gå for at nå det og intet overhovedet får lov til at stoppe jeres udvikling. Vi sender jer som altid vores kærlighed og velsignelser.

Tak SaLuSa.

Mike Quinsey

Website: 
Tree of the Golden Light
Oversættelse: Margit Villumsen

Sunday, June 28, 2015

Dansk -- SaLuSa, 26. juni 2015



SaLuSa, 26. juni 2015

For dem af jer, der holder jer opdateret med de nye beskeder, har den seneste tid vist, at der foregår mange aktiviteter. I vil utvivlsomt også vide, at de mørke bliver nøje overvåget for at sikre, at de ikke kan fortsætte med deres plan for verdensherredømmet. Faktisk bliver deres aktiviteter begrænset på måder, der vil sikre, at de ikke længere kan forstyrre planen for jeres frihed. Vi kan for vores vedkommende bekræfte, at ændringerne tager fart og store fremskridt gøres. Der er ingen tvivl om, at I meget snart vil få kendskab til store begivenheder, der vil føre jer ind i den Nye Tidsalder ved at opfylde nogle af de løfter, der allerede er blevet givet.

Vi vil opfordre jer til troligt at fortsætte på Lysets vej og ikke lade eksterne aktiviteter fjerne jeres fokus fra den. Der er vanskelige tider forude, men disse vil være kortvarige og til sidst bliver det helt klart, hvilken retning I rejser i. Vær forvisset om, at vi fuldt ud har taget højde for de problemer, der vil opstå og gør skridt til at løse dem eller i det mindste at mindske deres virkning. Vi ønsker ikke, at I fjerner blikket fra begivenheder, der finder sted, men vi fortæller jer, at alt bevæger sig i overensstemmelse med vores plan for jeres frelse. Så mange velkomne ændringer står klar til at blive indført, men som vi har fortalt jer ved mange lejligheder, skal tiden være rigtig, så tingene kan fortsætte uhindret.

Når vi ser tilbage til slutningen af ​​2012, ved vi, at nogle af jer stadig ikke kan kaste jeres skuffelse af jer over, at det ikke fik den effekt, I forventede. Men vi håber, I vil være enige i, at grundlaget blev lagt for, at ændringer kunne finde sted og som efterfølgende har fundet sted. Vibrationerne hæves uden tvivl og flere sjæle vågner til deres sande selv og er i stand til at se, hvordan de er blevet manipuleret og fejlagtigt holdt tilbage. Lyset vælter ned på jorden og det hæver vibrationerne og der er ingen mulighed for at vende tilbage til de "gamle dage", som vil være væk for evigt, da de ikke har plads i de højere vibrationer. 

Fremtiden er Gylden og rummer mange, mange overraskelser, som Gud har beredt for jer. Gud er Kærlighed og mennesker, der mangler forståelse, giver Gud skylden for deres ulykker. Det er jer alene, der kortlægger jeres skæbne og afgør gennem jeres handlinger, hvilken type oplevelser, I har brug for, for igen at rejse jer. Alligevel er Gud altid med jer og trækker aldrig den Kærlighed tilbage, der altid er til stede. Hans tjenere, som Engleriget, gennemfører den plan, der vil gøre jer fri af de negative vibrationers greb. De guider jer også for at sikre, at I følger jeres livskontrakt, som I har indvilliget i og gør det muligt for jer stadigt at udvikle jer.

Kære Alle, I har meget at lære om livet uden for Jorden. Jeres univers af mange dimensioner vrimler med liv og i mange tilfælde meget lig jeres egen. Men I har været holdt i mørke med hensyn til jeres sande selv og formålet med at opleve den tredje dimension. Det er ikke jeres naturlige dimension, hvilket er grunden til, at I nu bevæger jer ud af den og ind i de højere vibrationer, som de mørke ikke kan komme ind i. I vil uden tvivl blive klar over, at ved at gøre det, vil I leve som agtet, i lykke, frihed og absolut fred. Når først I er blevet et Galaktisk Væsen, fri og i stand til at rejse efter behag, vil jeres liv få en ny betydning. Kun I alene kan ændre jeres fremtid, så følg jeres ønsker med omhu og vid, at alle muligheder er åbne for jer.

Som I ville sige "er enden af ​​vejen i sigte", endnu mens I forbereder jer til det, åbner den nye sti sig for at afsløre løfterne for den Nye Tidsalder. I den forbindelse vil I blive guidet og sat på en sti, der vil opfylde alle de løfter, der er blevet jer givet. Vi vil være i stand til åbenlyst at besøge Jorden og endda tage jer med på ture i jeres Solsystem. Præcis hvor vil afhænge af jeres plan for videre oplysning og i den henseende vil jeres guider være klar til at rådgive jer. I vil snart glemme de traumer og skuffelser over nogle jordiske erfaringer, vel vidende, at de har givet jer et bredt perspektiv, der gør det muligt at klare alle oplevelser.

Vi er tættere på jer end nogensinde og efter mange års kontakt med jer, vid, at I vil acceptere og hilse os som jeres Brødre og Søstre. Jeres baggrund i forskellige stjernesystemer betyder, at I vil have mødt os for æoner af tid siden. Husk på, at i de højere vibrationer er jeres levetid meget større end den er nu. Også når I har afsluttet jeres oplevelse i én krop, kan I bogstaveligt talt bare træde ind i en ny. Mildest talt sker "død", som I kender det, ikke og den involverer kun simple ændringer, der ikke indebærer nogen form for ældning, som I er vant til at opleve det. Fødsel, som det kaldes, er også anderledes og I behøver ikke at gå gennem de stadier, som I kender som en "baby".

Jeg er SaLuSa fra Sirius og vil bekræfte, at alt er i "Nuet" og I vil være i stand til at bevæge jer baglæns og endda fremad for at tilfredsstille jeres søgen efter oplevelse. I vil faktisk temmelig nemt vænne jer til ændringerne, for i virkeligheden er de ikke nye for jer. Dog vil det være spændende at blive klar over velkendte ting og ikke mindst igen at møde sjæle, som I kender meget godt og måske har spillet en rolle i en række af jeres jordiske liv. Selv hvis I kun medregner antallet af stærke relationer, I måtte have skabt gennem jeres mange liv, vil I indse, at ganske mange sjæle spændt venter på muligheden for at møde jer igen.

I har imidlertid stadig arbejde at gøre på Jorden og jeres koncentration må være fokuseret på jeres opgaver. Hver sjæl, I kan hjælpe nu til at "vågne op", vil sætte pris på jeres hjælp, men mange er ude af stand til at give slip på deres tilknytning til de lavere vibrationer. Alligevel kan det, hvis de kommer i kontakt med oplysninger, der vil hjælpe dem med at løfte dem op, resultere i en opvågnen.


Tak SaLuSa.
Mike Quinsey


Oversættelse: Margit Villumsen

Sunday, June 21, 2015

Dansk -- SaLuSa, 19. juni 2015



SaLuSa, 19. juni 2015

Kære Alle. Der sker så meget nu, at selv om vi kun har været væk fra jer i kort tid, sker begivenheder hele tiden hurtigere og om relativ kort tid vil de afsløre vores intentioner for jer. Vi har været aktive hele tiden, men for at undgå interferens fra de mørke, holdes det hemmeligt, mens vi stille og roligt arbejder os fremad. Scenen er sat for en bekendtgørelse af vores intentioner og når det skridt er taget, vil de komme i en jævn strøm. I har tålmodigt ventet på et sådant tidspunkt og når det kommer, vil I ikke blive skuffet. Vi er mere sikre på nu, at vi har begrænset de mørkes magt og indflydelse og vi sigter mod at holde deres aktiviteter i skak med et vågent øje.

Vi har mange venner på Jorden og har i æoner af tid hjulpet dem til at komme videre med deres opgaver, for at bringe nye måder til hurtigt at føre jer ind i den Nye Tidsalder. Når afsløringerne begynder, vil I sandsynligvis føle jer overvældet af den hastighed, hvormed de vil finde sted. I vil også være glade for at se, hvor hurtigt de introducere jer til meget nødvendige ændringer, der straks vil forbedre jeres livskvalitet. Der er så meget fattigdom på Jorden, men det behøvede ikke at have været på den måde, da der er mere end nok af hendes rigdomme til at sikre, at alle har livsfornødenhederne. Ikke kun det, men når først jeres basale behov er dækket, vil der være ændringer, der giver jer mere tid til at forfølge jeres egne interesser, i stedet for at være slave af at tjene penge til livsfornødenhederne. Det er vores hensigt at bringe ændringerne så hurtigt som muligt, så der ikke er nogen forsinkelse i tilvejebringelsen af fordelene ved den Nye Tidsalder.

I nogen tid nu har I gradvist fået et indblik i, hvad I kan forvente, når I er sluppet fri af de mørkes indflydelse og aktiviteter. De vil hellere se jer fortsætte jeres kampe og bevidst forårsage krige og uroligheder, så I aldrig fuldt ud kan nyde den fred og lykke, som er jeres fødselsret. Dog er jeres skæbne sikret og I vil snart opleve frigørelse fra alt, som tidligere har forhindret jer i at leve et tilfredsstillende liv. Der vil være en tid, der hastigt nærmer sig, hvor I vil nyde friheden ved at leve i frihed for den evigt tilstedeværende krigstrussel, som ingen plads har i de højere vibrationer. I nogen tid nu er de blevet hævet og langsomt, men sikkert nærmer I jer en tid med store forandringer. Midt i uro og så meget, der behøver at ændres for at højne jeres levestandard, finder I det svært at forestille jer, hvordan varig fred kan sikres. Det vil dog komme og på en måde, som I måske ikke har overvejet mulig og vil signalere enden på ​​alle fjendtligheder og bringe den fred, som I ønsker.

Moder Jord er dybt involveret i de ændringer, der til tider kan synes temmelig ekstreme, men husk på, at Jorden langsomt har været ved at dø og har brug for meget opmærksomhed og forandringer for at skabe den Nye Tidsalder. Forureningen af ​​havene er en stor bekymring, da den gør det af med områder, der opretholder det liv, den skulle være rig på. Flere steder er jorden mættet med kemikalier og der er brug for en udrensning, så den kan blive helt restitueret. Der er meget arbejde af denne karakter, som ville være en næsten umulig opgave for jer, men, som I vil opdage, er der nye opdagelser, der vil gøre sådanne operationer lettere. Med vores hjælp bliver opgaven med at rydde op på Jorden sandelig så meget lettere. Der vil komme ændringer af en sådan art, at jeres industrier ikke længere vil have behov for at bruge forurenende eller giftige kemikalier. Der er mange planlagte ændringer, der vil fremskynde hele processen med at restituere jeres Jord.

I en tid, hvor mange mennesker frygter det værste, er det op til de sjæle, som er af Lyset og forstår, hvad der sker, at hjælpe dem, der føler sig forladt og i nød. Lad det være kendt, at massive gavnlige ændringer, som vil højne livskvaliteten langt ud over jeres forventninger, er på vej. Vi i Lysets Galaktiske Føderation vil hjælpe jer i alle faser, selv om vi vil give jer al mulig opmuntring til at tage del i hele forandringsprocessen. Vær forvisset om, at vi fuldt ud er klar over jeres behov, men på grund af jeres karmiske ansvar, kan vi ikke altid gribe ind for at hjælpe jer. Vi vil dog gøre vores bedste for at påvirke jer i jeres handlinger for at opnå de bedste resultater. Faktisk har vi hele tiden rejst ved jeres side, opmuntret jer til og hjulpet jer med at komme igennem perioder med enormt pres. I kan nogle gange undre jer over, hvor nye idéer kommer fra og nogle gange er det vores indflydelse i arbejde. Snart vil der komme en tid, hvor vi kan arbejde åbenlyst med jer uden frygt for indblanding og så vil I se tingene bevæge sig fremad med stormskridt.

Desværre er jeres presse stadig under Illuminatis kontrol og jeres nyheder overvåges nøje for at tilbageholde sandheden om mange ting, der sker for jer. Men når I bliver klar over den sande situation, vil I acceptere nyheder med forsigtighed og udvikle evnen til at "læse mellem linjerne", da så meget skjules og også fejlagtigt præsenteres for jer. I æoner af tid har I været holdt i uvidenhed om så mange forhold og meget, der direkte kunne have gavnet jer, er blevet holdt tilbage. Måske illustreres det bedst i forbindelse med svøben om kræft, der kan helbredes, bortset fra at det ikke bliver frigivet til offentligheden. De pågældende vil hellere behandle end helbrede jer i en branche, der tjener umådelige penge på jer. Det vil selvfølgelig ændre sig meget snart, da sandheden vil komme ud og intet vil forhindre, at det sker.

Jeg er SaLuSa fra Sirius og er glad for, at vi kan give jer gode nyheder om fremtiden. I har tålmodigt ventet de sidste tider, som nu nærmer sig hurtigt og snart vil begynde for alvor. Vi er glade for at være en del af jeres oplysning og vil snart være en del af jeres liv. Vi er jeres fremtid og ser frem til at oplyse jer om jeres sande historie, da I er meget større end I forestiller jer og vi beundrer og hylder jeres beslutsomhed med at se de mørkes endelige nederlag. Vi vil være med jer til alle tider for at støtte jer og sender jer vores kærlighed.

Tak SaLuSa.
Mike Quinsey
Oversættelse: Margit Villumsen

Friday, May 29, 2015

Dansk -- SaLuSa 29. maj 2015



SaLuSa  29. maj 2015

Det gamle system fortsætter med at bryde sammen, da den ikke længere tjener jeres behov for at udvide jeres bevidsthedsniveauer. Også dem, der tjener jeres interesser, arbejder i vid udstrækning med de gamle energier og så længe de består, går yderligere fremskridt i Lyset meget langsomt. Men lysarbejderne har en stemme og dem, der søger oplysning, vil blive draget mod de mennesker, der kan lede dem ad en passende vej. Jeres intuition spiller en vigtig rolle i at lede jer i den retning, der bedst passer til jeres behov og nogle gange er karma involveret, der kan kræve, at I oplever fremskridt på en bestemt måde. Vær endnu engang forvisset om, at intet af betydning for jeres udvikling sker tilfældigt og alle erfaringer har deres værdi. Sommetider er årsagerne ikke umiddelbart indlysende, men set i bakspejlet kan I ofte begynde at se den lektie, der skal læres. I disse sidste tider har nogle lektioner været barske, men I ville gøre klogt i at notere jer det budskab, de har givet jer. I skal dog ikke bekymre jer om graden af fremskridt, da, forudsat I håndterer jeres oplevelser med den hensigt at lære af dem, vil I udvikle jer. Faktisk ville I ikke være nået så langt, hvis I ikke havde gået ad jeres vej mod oplysning.

Sunday, May 24, 2015

Dansk -- SaLuSa, 22. maj 2015



SaLuSa, 22. maj 2015


Tiden fortsætter med at gå meget hurtigt og vil fortsat gøre det, hvilket for mange af jer er en lettelse, da I oplever mange udfordringer. Dette er forventeligt, da I står over for at rydde karmarester, der er akkumuleret over en lang periode. Der vil komme et tidspunkt, hvor I stort set vil have fuldendt det og det vil blive betragtet som værende ryddet og tavlen vil være ren. Jeres fokus på alt, hvad der er positivt, vil sikre, at I bliver på Lysets vej og de sidste tider bør være en lejlighed, hvor I bliver opmærksom på fuldendelse inde i jer selv. Det vil komme med en følelse af fred og med en viden om, at alt er godt. I vil finde det lettere at leve i "Nuet" og livet vil være behageligere, når I fokuserer på Lyset. De gamle vibrationer vil kun have lidt eller ingen tiltrækning og I vil uden mindste tvivl vide, at I stiger op.

PUTIN

ch


CLICK THE FIRST BUTTON OF THE RIGHT (CAPTIONS)
TO GET SUBTITLES IN VARIOUS LANGUAGES

Conversation with A Man Who Went to Mars by Morgan Kochel - click image

Conversation with A Man Who Went to Mars by Morgan Kochel - click image
Conversation with A Man Who Went to Mars by Morgan Kochel - click image

2012

Morgan Kochel says:

Conversation with
A Man Who Went to Mars
by Morgan Kochel



…And there you have it! This was the end of our discussion about the Mars mission, but I have remained in touch with Chad. At this point, I hope to be able to convince him to do a video or TV interview, but of course, there will be more than a few obstacles to overcome, the main one being that he may currently be in some danger if he goes public.

Furthermore, there is always the barrier of peoples' understandable skepticism.

As I said in the beginning, I cannot verify this story for anyone, nor is my intent to convince anyone of its veracity. My goal is only to help him get his story heard, because if this story IS true, the people of this planet are being lied to on a grand scale, and perhaps this will eventually help the UFO Disclosure Movement. It's time for the lies to be uncovered, and time for the truth -- whatever that may be -- to be known once and for all.