Mike Quinsey – Kanaliserer sit Højere
Selv – 14. april 2017
De forventede forandringer, der øger
vibrationerne, finder sted og det er blevet bemærket, at jeres Sol er meget
lysere med mere af et hvidt lys. Ja, vibrationerne øges hurtigt og når de når
et vist punkt, vil Opstigning ske øjeblikkeligt. Som tidligere nævnt vil sjæle,
der ikke er klar til at stige op, til den tid flytte til en anden Jordlignende
planet for at fortsætte deres udvikling. Tidligere har I fået fortalt, hvilken
slags forandringer, de højere vibrationer vil give jer og at de selvfølgelig
modtages med taknemmelighed, da de løfter jer længere op i Lyset og
Kærligheden. Derfor begynder de lavere vibrationer at blive forvandlet og
beviser på det er jævnligt set i dyreriget, hvor de mest usædvanlige og
usandsynlige fredelige relationer har fundet sted. Det opfylder den
forudsigelse, at ”Løven skal ligge med Lammet”.
De højere vibrationer vil også løfte
den Menneskelige Races sjæle, forudsat at de har øget deres vibrationer.
Beviser blandt den Menneskelige Race er begyndt at vise, at jeres civilisation
protesterer mod en fortsættelse af krige og aggression. De er trætte af alt
uønsket forbundet med det og ikke mindst af tabet af menneskeliv. Selvfølgelig
er det forståeligt, at I i en krigerisk verden må beskytte jer selv, men hvor
er de ledere, der er parate til at fremme fredelig sameksistens? Fortvivl dog
ikke, fordi hvis så mange af jer som muligt udsender positive vibrationer for
kærlighed og fred, vil det medføre betydelige forandringer. Forskellen i
vibrationer mellem de af Lyset og de af mørket vokser, men jeres jordiske
forhold synes at indikere et sammenbrud af Lov og Orden og et langsomt fald ned
i kaos og anarki.
Imidlertid vokser Lyset sig stærkere
og stærkere og flere mennesker arbejder for fredelig sameksistens. Vær
forvisset om, at meget hjælp gives til dem, der arbejder for Lyset og når der
tages et samlet overblik, er det tydeligt, at det at placere jer på vejen mod
Opstigning nu bliver en succes. De Blå Fuglemennesker (Blue Avians) befinder
sig også i jeres Solsystem i stort tal og deres ekstremt store kugler er
camouflerede og usynlige for det blotte øje. De overvåger stille og roligt
fremskridtene, samtidig forhindrer de enhver form for indblanding udefra for at
sikre, at I har alle muligheder for at stige op. Det er en mærkelig situation,
som I ville se det, da en krig finder sted i det ydre rum mellem de af Lyset og
de Mørke, der forhindrer besøgende ude fra at komme til jeres planet.
Besøgende, der kommer med fred og tilbyder deres kærlige hjælp til jer. Da I er
ansvarlige for at få orden på jer selv for at opnå succes, kan hjælp gives,
hvor den ville sætte fart i fremskridt.
I rigerne, hvor ”tid ikke
eksisterer”, ses Opstigning som allerede opnået og det er år 2024 på jeres
tidslinje. Desuden vil de forventede forandringer helt sikkert for alvor
begynde fra 2018 og frem og denne dato er blevet givet af tre forskellige
kilder, herunder Plejadianerne. I virkeligheden befinder I jer nu i Fotonbæltet
og bevæger jer ind i Plejaderne gennem den Centrale Sol, Alcyone. Så kan I
drage jeres egne konklusioner ud fra det om, hvad der sandsynligvis vil ske.
Mange forandringer, der er meget gavnlige for jer, står linet op og
Replikatoren vil være den mest livsændrende af dem alle. Det vil lyde alt for
uvirkeligt til at være sandt, men den vil gøre det muligt for jer praktisk talt
at replikere, hvad end I ønsker. Sammen med andre forandringer vil I blive drevet
ind i fremtiden så hurtigt, at I næppe vil få tid til at vænne jer til den. De
Mørke må imidlertid naturligvis ”fængsles”, så de ikke længere kan gribe ind i
eller forsinke manifestationen af jeres fremtid. Så der er meget at se frem
til, som allerede er planlagt og overvåges af de Højere Væsener.
Vi ved, at så snart folk hører om,
hvad fremtiden bringer, vil mange af dem blive bekymrede over familiemedlemmer
og deres plads i den. Husk, at intet er tilfældigt og hver eneste sjæl skal
have lov til at følge deres egen livsplan. Så hver enkelt vil befinde sig
præcis dér, hvor de skal være for at fortsætte deres udvikling. Børn er som
alle andre og er gamle sjæle, der ofte inkarnerer ind i familier, der har brug
for deres hjælp eller kan lære noget af dem. Se hver familie som fuldstændige
sjæle, der alle lever sammen for at få den erfaring, som vil hjælpe deres
udvikling. Nogle gange er båndene karmiske og gamle problemer, der er opstået
mellem dem, skal redes ud. Hvad end grundene er, så vid, at I er præcis dér,
hvor I skal være og forsøg at få det bedste ud af det. For en af Lyset kan det
være en prøvelse, men I har mulighed for at løfte andre, der kan have gavn af
jeres kærlighed og erfaring.
Nogle sjæle spekulerer over, hvorfor
Gud ikke griber ind, men husk, at den mest værdifulde ting, I er blevet givet,
er den frie vilje og da I tager jeres egne valg, vil I opleve konsekvenserne af
dem. Derfor lærer I gennem dem og det ville være forkert af andre at blande
sig. Ligeledes kan mange ikke forstå, hvorfor Gud tillader krige, men igen,
hvis det er Menneskehedens valg og måde at lære på, så hvorfor skulle nogen
vælge at ændre udfaldet. I er ansvarlige for jeres handlinger; og gode
gerninger hæver jeres vibrationer, mens negative handlinger sænker dem. Jo
langsommere de bliver, jo sværere bliver det at løfte jer selv op igen, selv om
det skal siges, at når I erkender, at I er ansvarlige for jeres handlinger, kan
hjælp, hvis ønsket, gives for at få jer ind på en vej, der fører tilbage til
Lyset. Den ultimative tilstand er at kunne leve som én i fuldstændig harmoni
med alt andet i Universel Kærlighed.
Jeres Univers myldrer med liv i alle
mulige forskellige former, men er generelt genkendelige som menneskelignende,
om end dog helt anderledes for Mennesker. For eksempel er de Blå Fuglemennesker
mennesker med fuglelignende træk, men med træk, der ligner jeres. Faktisk er
nogle Væsener så meget lig jer, at de kan blande sig med jer uden at ligne
nogen, der ikke hører til. Sjæle fra de højere dimensioner, der besøger Jorden,
er Lysvæsner og når de sænker deres vibrationer for at komme ned på Jorden, kan
de skabe en krop efter eget valg at være i ved tankens kraft alene. Men store
sjæle som Jesus inkarnerede på Jorden for at give sin lære til Menneskeheden og
kom til verden ved en jomfrufødsel. Ja, det er muligt og det er sådan, store
væsener arrangerer det for at kunne antage en fysisk krop.
Disse er de tider, hvor sandheden om
jeres tid på Jorden kommer ud, da I alt for længe har været holdt nede og er
blevet misinformeret af dem, der har en anden dagsorden for Menneskeheden. Det
vil dog ikke lykkes for dem, tværtimod vil deres planer om at overtage jer og
Jorden mislykkes. Gud har forordnet vejen mod fremtiden og ingen vil få lov til
at gribe ind i den.
Fat mod ud fra de opmuntrende
nyheder, der kommer fra flere kilder, på trods af forsøg på at forhindre dem i
at komme ud.
Dette budskab kommer gennem mit
Højere Selv og bærer Lysets og Kærlighedens energi.
Mike Quinsey.
Website: Tree of the Golden Light
Kære venner
Tak til alle for jeres forståelse,
mens jeg fik skiftet server. Det var godt, at jeg afså rigelig tid til at få
det ordnet, da Nancy Tates computer blev hacket og jeg mistede alle
oplysningerne om mine 10.585 abonnenter. Tilmed havde jeg kun lige fået skiftet
server, da jeg fandt ud af, at jeg kun kunne sende 4 e-mails om dagen, hvilket
var fuldstændig ubrugeligt for mig. Så jeg måtte skifte server endnu en gang,
hvilket lykkedes godt og jeg har nu Sky. Indtil videre ser den ud til at være
meget effektiv og professionel. Så opgaven nu handler om at lave en ny liste
over abonnenter, efterhånden som folk genabonnerer.
Så endnu en gang tak for jeres støtte
og vid, at Opstigning rykker nærmere og vil finde sted for størstedelen i de
flestes levetid.
I Kærlighed og Lys.
Mike Quinsey.
Oversættelse: Margit Villumsen
No comments:
Post a Comment