Mike Quinsey –
Kanaliserer sit Højere Selv – 13. maj 2016
Ikke alene går
tiden går hurtigere end nogensinde, men begivenheder på Jorden tager også fart.
Magtfulde grupper er blevet dannet, der vil bakke folk af Lyset op, der kæmper
for "Afsløring" og store fremskridt er blevet gjort. Det har krævet
stor tålmodighed fra jeres side og snart skal I se resultatet af en lang
periode med forberedelse til at overtage kontrollen fra de mørke. En stor
ændring er i gang med at finde sted og selv om det er vanskeligt at give faste
indikationer, synes det sandsynligt, den begynder inden for de næste to
måneder. Der er selvfølgelig andre forhold, der kræver opmærksomhed og en
følelse af, at det haster, er til stede i betragtning af den tid, der allerede
er tabt. Vær dog endnu en gang forvisset om, at alt forløber godt og så
fremskreden som processen er, kan fremskridtet ikke stoppes. Disse begivenheder
støttes af usædvanligt stærke kræfter både på og uden for Jorden. Det kan
derfor ikke understreges stærkt nok, at det er vigtigt at holde jeres
vibrationer så højt som muligt ved at holde Lyset i konstant fokus.
Det er kendt, at
mange mennesker ville føle sig mere opløftede, hvis de kunne se beviser på jeres
Rumvenner på himlen. De er naturligvis til stede i stort tal, men ofte
indhyllet i usynlighed for beskyttelsens skyld. Tiden for masseobservationer
vil ske, når det er sikkert at gøre det og det kan vare nogen tid endnu. I
bliver ikke desto mindre beskyttet af Galaktiske Styrker, der observerer Jorden
fra sikker afstand. Nogle kan ikke forstå, hvorfor de med deres overlegne
teknologi har noget at frygte, men konfrontation og vold er ikke deres måde at
håndtere modstand. Jeres Rumvenner er på en fredelig mission for at sikre jeres
sikre og positive overgang fra de mørkes kontrol til de af Lysets.
I vil opdage, at
graden af kontrol og undertrykkelse er forbløffende, så der er meget, der skal
indhentes. I er mange år bagud i forhold til det punkt i evolutionen, I nu
skulle have nået. Det er blevet sagt, at I befinder jer i en tidslomme og det
er den mest fyldestgørende beskrivelse. Men jo længere tiden går uden ægte
fremskridt, jo sværere er det blevet for de mørke at holde deres hemmeligheder
skjulte og opretholde deres kontrol over jer. I har en masse tabt tid at
indhente og så mange opfindelser er klar til at blive frigivet. Keshe
Foundation har allerede gjort fremskridt og tager skridt til at bringe
avancerede teknologier for dagen. Der vil komme mere, efterhånden som tillid
breder sig til at trodse dem, der ville forhindre deres præsentation.
Indtil Pressen kan
renses for dem, der kun lever for at skabe forvirring, kan det være vanskeligt
at afgøre, hvilke nyheder der er ægte. Som altid er det bedst at stole på jeres
intuition sammen med beviste pålidelige kilder. Husk på, at de aldrig bruger
truende ord for at skade menneskers liv og ikke er fortaler for intimidering
eller brug af vold. I ved højst sandsynligt nu, hvordan I kan skelne de mørkes
handlinger eller ord. Forstå, at deres budskaber til tider vil virke ganske
autentiske og troværdige, men står ofte alene i de udtalelser, der er fremsat.
Hvis det ikke lyder rigtigt - lad den ligge, indtil I kan vide det med
sikkerhed. Nogle gange kan I lade et særligt bekymrende problem ligge natten
over og næste morgen har I en klar forståelse. Noget af jeres bedste arbejde
udføres ofte i løbet af jeres søvn.
Store tider ligger
forude, hvor I skal få sandfærdige beretninger om jeres historie, hvilket for
mange vil synes yderst usandsynligt, bortset fra at kildens pålidelighed vil
være hævet over enhver tvivl. Meget af det, I er blevet forledt til at tro, er
en fordrejning af sandheden eller direkte løgne, der på det tidspunkt syntes
ganske acceptable. De mørke har været meget kløgtige med at lede jer ind på en
vej, som de anviste jer. Men tiden har indhentet dem og heldigvis er mange af
jer vågnet op og kan se de bedrag, der har fundet sted. En ny æra er på vej,
hvor det absolut ikke er muligt at vende tilbage til de gamle måder og det vil
bringe så meget glæde og lykke ikke kun til dem af Lyset, men til
offentligheden i almindelighed. For første gang vil de se, at der er mere i
livet, end hvad de hidtil har oplevet og er bestemt til at bringe mennesker
sammen, som vil gå fremad som Én med store mål.
I skal forberede
jer til den kommende opløftelse, der vil føre jer ind i de højere riger. Det
har taget lang tid at nå frem til dette punkt og I skal snart høste frugterne
af jeres anstrengelser. Det vil blive en betydningsfuld tid og efterhånden som
jeres bevidsthedsniveauer udvider sig, vil I begynde at huske jeres sande plads
i Kosmos. Det er blevet sagt flere gange, at I bliver Guder og er nu på vej til
at udfylde jeres skæbne. For nuværende er I blot en bleg skygge af jeres sande
selv, men sætter hurtigt jeres fødder på vejen mod fuldendelse. Nogle vil
spørge, hvordan I kan være Guder i sin vorden, når I på nuværende tidspunkt kun
lige er begyndt at hæve jeres vibrationer. Det er derfor klogt at huske, at
mens I er på Jorden, er I kun et aspekt af jeres Højere Selv.
En storslået
fejring nærmer sig, når I erkender jeres storartede resultater efter en ekstrem
periode med prøvelser i livet på Jorden. Moder Jord har næret jer og bar jer på
sine skuldre, men det vil snart være tid til at sprede jeres vinger som
Kosmiske Væsener. Men Moder Jord er også en del af den igangværende rejse og
hendes skæbne er at blive en Sol. Evolution bevæger sig konstant fremad og opad
og står i virkeligheden aldrig stille. Universet er fuld af livsformer, alle på
en stadig udvidende rejse, men er samtidig i sidste ende bestemt til den
perfekte tilstand Enhed i Guddommen. I har dog langt at rejse, før I når til
slutningen af jeres rejse, så nyd jeres succes og udforsk Universet, der ligger foran jer.
I de højere riger
over Jorden kan I frit udforske Kosmos og mødes med forskellige livsformer, der
er på forskellige udviklingsstadier. Der kan være en udveksling af oplysninger,
da liv er forbundet med og afhængige af hinanden. I eksisterer trods alt i den
Højeste Guds legeme og vil aldrig stoppe med at udvikle jer, før I når den
perfekte Enhedstilstand. På jeres nuværende niveau kan det lyde, som om det
ligger langt over jer, men det er simpelthen, fordi I har et begrænset
bevidsthedsniveau. Det bliver åbenbart ved med at udvide sig, mens I fortsætter
med at rejse fremad og opad. Der er så meget I kan gøre og realistisk set vil I
aldrig nå en tilstand af kedsomhed på grund af det. Livet på Jorden har sine
spændende øjeblikke og kan give megen glæde, men dualitet vil også altid skabe
de negative aspekter og det er måden, hvorpå I oplever alt, I behøver, for at
udvikle jer.
Jeg forlader jer
med kærlighed og velsignelser og må Lyset oplyse jeres dage og vejen mod
fuldendelse. Denne meddelelse kommer gennem mit Højere Selv.
I Kærlighed og Lys
Mike Quinsey
Website: Tree of
the Golden Light
EN SÆRLIG BESKED
GENNEM DR. STEVEN GREER.
Det er kun en gang
imellem, at en særlig besked kommer op, der er af stor betydning, hvilket er
grunden til, at jeg føler mig forpligtet til at videregive linket til jer. Det
er givet af Dr. Steven Greer, der allerede er velkendt for sit frygtløse og
utrættelige arbejde for at få sandheden om ”Afsløring” og andre spørgsmål
vedrørende Opstigning ud. Han leder også kampagnen for at få "gratis
energi" indretninger og andre undertrykte opfindelser i omløb. Jeg føler,
at det derfor er vigtigt at videregive oplysninger til så mange mennesker som
muligt. Gå til link:
for at se den første video “I will pay you to make a free Energy Device”, som
efterfølges af ”Call for New Witnesses” og “Time for Truth Together”
Oversættelse:
Margit Villumsen
No comments:
Post a Comment